Dagbladene har fået øje på dressurholdet

21-07-2016 10:49

Tirsdag kunne Dansk Ride Forbund udmelde Dansk Idræts Forbunds udpegelse af det danske OL-hold i dressur, som straks efter fandt vej til de kulørte dagblade

Copyright Ridehesten.com

BT og Ekstrabladet var hurtige med forsidehistorierne om det nysatte danske dressurlandshold og bragte således onsdag historierne om landsholdet - eller rettere halvdelen af landsholdet og med et lidt trættende fokus på "milliardær-arvinger".

Under overskrifterne om stenrige milliardærarvinge gemmer der sig dog læseværdige historier om Agnete Kirk Thinggaard og Anna Kasprzak - om deres barndomsdrømme, familieopbakning, ambitioner, hårdt arbejde, OL-udtagelsesræset og om drømmen om en holdmedalje i Rio.

På Ridehesten.com har vi også bragt personlige historier om de fire OL-holdryttere Agnete Kirk ThinggaardAnna Kasprzak, Cathrine Dufour og Anders Dahl. Ridehestens redaktør Britt Carlsen vil være på pletten i Rio for at formidle OL-ridesporten i ord og billeder til vores mange tusinde læsere.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen