Danmark skal have et Nationalt Elitesportscenter

06-05-2017 12:15, af Cecilia Lindahl

Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund vil etablere et Nationalt Elitesportscenter. Etableringen skal skabe udviklingsrammer i verdensklasse og sikre, at dansk eliteidræt følger med den internationale udvikling. Samtidig skal de nationale træningsfaciliteter have et markant løft

Copyright Ridehesten.com
Arkivfoto

Det vil være det største skridt for dansk eliteidræt i mange år. Sådan lyder det samstemmende fra Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund (DIF) om ambitionen om at etablere et Nationalt Elitesportscenter (NEC) centralt i København.
 

NEC bliver formelt en Team Danmark-institution og vil blandt andet indeholde en multianvendelig hal, faciliteter til fysisk træning, en sportsmedicinsk klinik, et testcenter, forskningslaboratorier og studiezone for atleter med videre.
 
Lone Hansen, direktør i Team Danmark, glæder sig over, at etableringen af et Nationalt Elitesportscenter nu går ind i en konkret fase.
 
- Etableringen af NEC har længe været et ønske fra Team Danmark, og vi glæder os over, at der er bred opbakning til projektet. Den bedste og nyeste viden afgør marginalerne i eliteidrættens verden. Skal danske atleter også i fremtiden have mulighed for at vinde medaljer, kræver det, at vi styrker innovations- og forskningssamarbejdet, så vi er på højde med vores internationale konkurrenter. Derfor er NEC et kæmpe skridt i den rigtige retning for dansk eliteidræt,  siger Lone Hansen.

Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund vil etablere et Nationalt Elitesportscenter. Etableringen skal skabe udviklingsrammer i verdensklasse og sikre, at dansk eliteidræt følger med den internationale udvikling. Samtidig skal de nationale træningsfaciliteter have et markant løft.
 
Regional forankring
Ud over et NEC centralt i København vil Team Danmark i samspil med DIF undersøge mulighederne for at udvikle regionale NEC’er i Aarhus, Aalborg og Odense. De regionale NEC’er skal i mindre skala også tilbyde innovations-, forsknings- og servicemiljøer i verdensklasse. Dermed bliver NEC et nationalt projekt med regional forankring.
 
- Danmark har internationalt førende videns- og forskningsmiljøer flere steder i landet. Langt de fleste eliteatleter træner og bor omkring København, men med et NEC i København og regionale NEC’er i Aarhus, Aalborg og Odense får vi mulighed for at etablere stærke udviklingsmiljøer, der kan udvikle vidensniveauet i dansk eliteidræt til et nyt niveau, og samtidig servicere de eliteatleter, der bor og træner i de store byer i Danmark, siger Lone Hansen.
 
Team Danmark og DIF vil de kommende måneder indlede en dialog med de relevante kommuner om de regionale NEC’er.
 
Nationale træningsfaciliteter skal løftes
Finansiering, trænerkompetencer og faciliteter en afgørende ingredienser, hvis en nation skal udvikle verdensklasseatleter. I Team Danmarks årlige brugerundersøgelser blandt atleter, sportschefer og landstrænere scorer vurderingen af træningsfaciliteter konsekvent lavt. Danmark halter bagud i forhold til mange andre lande. Derfor har Team Danmark og DIF analyseret behovene i de enkelte idrætsgrene og formuleret en strategi for at løfte niveauet på facilitetsområdet.
 
- Vores vision er, at alle danske atleter på internationalt niveau skal have adgang til træningsfaciliteter, som lever op til de højeste internationale standarder. Visionen vil kunne realiseres inden for en tiårig periode gennem en langsigtet indsats, som vil in­volvere samarbejder med flere parter som Team Danmark, specialforbundene, kommuner, fonde osv., siger Morten Mølholm, direktør i DIF.
 
Finansiering skal på plads
Strategien for de nationale træningsanlæg er tæt forbundet med etableringen af NEC og de regionale NEC’er. Det er derfor en helhedsløsning, som Team Danmark og DIF nu skal præsentere for staten, kommuner, private fonde med videre.
 
- Det er et stort projekt og et markant skridt for dansk eliteidræt, og vi vil gerne i gang med realiseringen af NEC og udviklingen af faciliteterne hurtigst muligt. Danmark har gennem de seneste 30 år etableret sig som en af verdens bedste eliteidrætsnationer. Nu er tiden kommet til, at vi sammen tager næste skridt. Det skridt er etableringen af NEC, og det vil være det største skridt for dansk eliteidræt i mange år, siger Lone Hansen.

NEC vil være en Team Danmark-institution på ca. 8.600 m2 og vil blandt andet indeholde:

Sportsfysiologisk testcenter
Sportsmedicinsk klinik
Forskningslaboratorier og innovationszone
Rehabiliteringsfaciliteter
Kontorer og mødelokaler
Faciliteter for fysisk træning (styrke/kondition)
Højde-/klimasimulering
Restitutionsfaciliteter
Multihal (80 x 40m) med fleksible anvendelsesmuligheder
Kantine/café
Studiezone for atleter

Ligesom målet er, at der skal etableres-og moderniseres nationale træningsfaciliteter i flere idrætsgrene.

/Pressemeddelelse

Læs også

Webredaktør

Har du en nyhed eller en god historie?

Thomas Bach Jensen

Webredaktør og nyhedsvagt

Thomas Bach Jensen
20 33 86 83
tbj@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Thomas Dolleris Larsen er sovet ind

24-09-2020 15:11, af Thomas Bach Jensen

Berider Thomas Dolleris Larsen, der for fire måneder siden fik en hjerneblødning, er i nat sovet stille ind i sin nærmeste families nærvær

Kingsland sælger aktiemajoritet på 51 %

22-09-2020 12:05, af Annika Knudsen Lorentsen

Det verdensomspændende brand Kingsland Equestrian har solgt aktiemajoriteten på 51 %, og de fortæller, at de glæder sig til i fremtiden at have Helgstrand Dressage som samarbejdspartner, for det er netop Helgstrand som har købt majoriteten i firmaet

Heste kan hjælpe unge med at forstå sig selv

23-09-2020 19:34, af Annika Knudsen Lorentsen

Undersøgelser antyder, at heste kan have en positiv virkning i forhold til at få børn og unge til at forstå sig sel. Ligesom heste kan være med til at skabe et positivt førstehåndsindtryk af et terapiforløb

Sådan undgår du muk

23-09-2020 09:57, af Annika Knudsen Lorentsen

De fugtige omgivelser, der ofte er kendetegnet for efterårets folde, er perfekte for muk og dermatofilose. Sygdomme, som man skal holde ekstra øje med, hvis hesten skal holdes rask og glad. Agria Dyreforsikrings dyrlæge kommer her med en række gode råd til til, hvordan du hjælper din hest med at undgå muk og dermatofilose

Forsamlingsforbud: Hvad betyder det for stævnerne?

18-09-2020 16:37, af Annika Knudsen Lorentsen

Forsamlingsforbuddet er sænket til 50 personer, og det får heldigvis ikke betydning for en stor andel af stævnearrangører, men der er desværre nogle stævner der bliver ramt, og som er nødt til at foretage justeringer i deres planlagte stævner, meddeler Dansk Ride Forbund

Auktion: Solgte føl opnåede flot gennemsnitspris

19-09-2020 20:11, af Annika Knudsen Lorentsen

Følauktion Nord blev i dag afsluttet, og i alt lykkedes det at sælge 8 føl til en gennemsnitspris på 34.800 kr, og Ulrik Kristensen fra auktionsudvalget fortæller, at det har været lærerigt at afvikle auktionen online, og at de er godt tilfredse med resultatet

14-årig mister livet i tragisk rideulykke

23-09-2020 11:17, af Merete Haahr

Rideverdenen er i chok og sorg efter at en ung canadisk pige, Zara Buren, i går mistede livet efter en tragisk rideulykke – Himlen har fået en engel og et lys er blevet slukket

Belgisk pige inspireret af Danielle Goldsteins fjer

19-09-2020 18:33, af Annika Knudsen Lorentsen

– Du skal turde være den du er, siger den 10-årige belgiske pige Febe Abeels, som ligesom den internationale toprytter Danielle Goldstein pryder sit hård med farverige fjer, fordi hun ønsker at vise, at hun tør være sig selv

Susanne Barnow klar med 5 heste til championatsfinale

22-09-2020 13:23, af Annika Knudsen Lorentsen

Susanne Barnow kan sammmen med sin partner Steffen Kristensen glæde sig over, at det i år er lykkedes at kvalificere fem ud af fem mulige heste til Pavo og Dansk Ride Forbunds championater for ungheste i dressur, og Susanne fortæller, at de er stolte og taknemmelige for, at deres lille team kan tage til Blue Hors med fem heste de selv ejer

24 dressurtalenter klar til championatsfinale (video)

20-09-2020 15:35, af Annika Knudsen Lorentsen

Så er det afgjort hvilke 24 5-års dressurheste der skal deltage ved Pavo og Dansk Ride Forbunds championat for ungheste, og i dagens mellemrunde, hvor 18 heste gik videre, vandt Blue Hors Londoner med Christian Tudela Ruiz i sadlen