Dansk Varmblod afholder juniauktion

01-05-2020 16:28

Marie Helene Rohleder

Avl|

Det er vigtigt for Dansk Varmblod til stadighed at kunne sikre sit bidrag til afsætning af avlernes føl. Således fører en tilpasning til den aktuelle situation til en række streamingauktioner, hvoraf den første finder sted i juni måned i samarbejde med Blue Hors

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Da det på nuværende tidspunkt ikke kan forudses, hvornår det er muligt for Dansk Varmblod at afholde auktion på vanlig vis, har Auktionsudvalget været i dialog med landets hingsteholdere for at udvikle et nyt auktionskoncept, som gerne skulle sikre flere, mindre auktioner sommeren over.

Det er vigtigt for Dansk Varmblod igen i år at kunne sikre at få avlernes føl afsat, og således er det en stor glæde at kunne løfte sløret for årets første streamingauktion, der finder sted søndag den 28. juni 2020 på Blue Hors.

– Vi er utroligt glade for denne mulighed, og vi synes, at det er oplagt at afrunde weekenden, hvor Blue Hors Følchampionat afholdes om lørdagen, med en følauktion i samarbejde med Blue Hors søndag eftermiddag, udtaler Louise Ringsbo fra Dansk Varmblods auktionsudvalg.

Streamingauktionerne vil blive afholdt i Dansk Varmblods regi og med Dansk Varmblods auktionsbetingelser som vanligt. Føllene vil blive fremvist live, når de skal under hammeren, og det vil foregå enten uden publikum eller med færre end tidligere, og auktionen streames live. Købere vil have mulighed for at byde online eller telefonisk.

– Denne form for auktion er dynamisk, hvilket vil sige, at vi kan opskalere vores auktioner og løbende tilpasse os. Succeskriteriet må være, at vi tilpasser os og får afsat avlernes føl. Den aktuelle situation gør, at vi må tænke anderledes, og vi mener, at vi med dette koncept har mulighed for at åbne op for auktioner i lighed med, at der bliver åbnet op i Danmark og resten af verdenen, siger Louise Ringsbo.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det glæder Blue Hors, at deres optimale faciliteter kan danne rammen om en følauktion, og derfor støtter de velvilligt op om arrangementet, der vil komme både avlere og ryttere til gode.

– Det glæder os at kunne indgå et professionelt samarbejde med Dansk Varmblod om denne følauktion, som også vil blive en festlig afslutning på vores følchampionat. Vi ønsker altid at støtte op om hoppeejerne, og jeg ser nu frem til at præsentere avlerne for denne mulighed til at få deres føl afsat igennem et meget professionelt set-up, udtaler avlsleder Martin Klavsen.


Tilmelding og udtagelse
Udtagelse til auktionen bliver afholdt på følgende udvalgte besigtigelsessteder:

  • Tirsdag den 2. juni 2020 på Vilhelmsborg og Blue Hors 
  • Onsdag den 3. juni 2020 på Fyn/Sjælland

Kollektionen vil komme til at bestå af ca. 20 føl af topkvalitet af alle afstamninger, både dressur- eller springbetonet. 
Tilmelding til besigtigelse kan ske til lrb@varmblod.dk, og tilmeldingsfristen til besigtigelse er den 25. maj 2020.
Sammen med tilmeldingen sendes oplysning om køn, afstamning, videoklip og gerne præstationer i hoppestammen.
De rettidigt tilmeldte føl besigtiges på udvalgte pladser, hvorefter auktionsudvalget vil udpege føl til auktionen, der finder sted søndag den 28. juni om eftermiddagen.
Spørgsmål omkring auktionen kan rettes til lrb@varmblod.dk, Louise Ringsbo tlf.
61 67 94 93.

– Repræsentanter fra auktionsudvalget vil som altid være til stede på Dansk Varmblods følskuer for at besigtige føl til Elitefølauktionen, som vi stadig håber at afholde – om ikke andet så i nye klæder. Ligeledes forventer vi at afholde Nordic International Sales i sensommeren. Flere datoer er i spil, og vi vil løbende opdatere herom, fastslår Louise Ringsbo.

Læs også

Nyhedsvagt

Har du en nyhed eller en god historie?

Thomas Bach Jensen

Thomas Bach Jensen
20 33 86 83
tbj@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Hest blev bange under transport på motorvejen

06-04-2021 15:38, af Annika Knudsen Lorentsen

Det er blevet offentliggjort, at en hest gik amok i en transport søndag aften på den fynske motorvej, hvilket gjorde, at trafikken en overgang var stoppet. Nu har vi snakket med det firma, som hentede hesten på motorvejen, og historien hænger lidt anderledes sammen end først udmeldt

Gørklintgårds Million fik en tur på et fejeblad

05-04-2021 16:46, af Kristine Ulsø Olsen

Da Steen Blicher og Jørgen Ravn var på vej hjem med Gørklintgårds Million fra Dansk Varmblods 10-dages test, punkterede transporteren på motorvejen og det resulterede i en tur på et fejeblad for både transporter og hest

I dag er det Michellinos fødselsdag – for 30. gang

07-04-2021 14:24, af Thomas Bach Jensen

Den navnkundige elitehingst Michellino fylder i dag den 7. april 2021 intet mindre end 30 år. I formiddag har han hygget sig med Helle Stordal og nydt at blive fotograferet til Ridehesten. I aften kommer en gammel bekendt til fødselsdagsmiddag

Cathrine Dufour: Jeg er også bare et menneske

08-04-2021 14:52, af Kristine Ulsø Olsen

Der er kommet fokus på, hvordan vi behandler hinanden på de sociale medier, og med næsten en kvart million følgere er Cathrine Dufour en af ridesportens største profiler på de sociale medier. Hun håber på, at folk vil tænke en ekstra gang over, hvad de skriver

Viet på sin fødselsdag i Lemvig

10-04-2021 12:58, af Thomas Bach Jensen

Berider Michael Søgaard og hans partner Michael Strøm overraskede deres nærmeste her i formiddag med vielse på Lemvig Rådhus

Maja Leth: Kræften stopper mig ikke

04-04-2021 18:40, af Annika Knudsen Lorentsen

16-årige Maja Emilie Leth, som er landsholds-juniorrytter i dressur, tog for to uger på hospitalet med mavesmerter, og her opdagede man, at hun havde en kræfttumor, som akut måtte opereres væk. Nu glæder hun sig til at komme tilbage i sadlen og forfølge hendes drømme og mål

Stævner og aktiviteter kan genåbnes før tid

08-04-2021 11:02, af Kristine Ulsø Olsen

Nedlukningen af nationale stævner og aktiviteter under DRF skulle oprindeligt have varet frem til den 26. april for at sikre smitteinddæmning i relation til herpesvirus, men i samråd med veterinærkonsulent Mette Uldahl vurderer DRF nu, at situationen er så meget under kontrol, at det er forsvarligt at genåbne allerede fra den 12. april – dog med en række krav til både deltagere og arrangører

5 danske ekvipager i top-50 på verdensranglisten

03-04-2021 11:54, af Annika Knudsen Lorentsen

Selvom der ikke er mange stævner, så opdateres FEI's verdensrangliste fortsat månedligt, og her kan Danmark glæde sig over fortsat at have fem ekvipager i top-50 i dressur

Regler skal forhindre fremtidige udbrud

05-04-2021 12:16, af Kristine Ulsø Olsen

Når de internationale stævner starter op igen efter den 12. april, har FEI indført specifikke regler for at forhindre fremtidige herpesudbrud på stævnepladser

Hest testet postiv for EHV-1 ved stævnet i Wellington

04-04-2021 09:12, af Annika Knudsen Lorentsen

Torsdag morgen fik en hest i en af staldende ved Winter Equestrian Festival i Wellington feber, og den blev straks sat i karantæne. Nu er testsvarende kommet retur, og hesten er positiv med herpesvirus 1, det meddeler arrangørerne