Dansk Varmblod sponserer GDF 2014

13-10-2014 14:58

Dansk Varmblod har valgt at sponsere Global Dressage Forum, som for første gang i 2014 finder sted i Danmark, nemlig på Blue Hors ApS i Randbøl

Copyright Ridehesten.com
Lars Petersen, der har uddannet mange DV-heste til sportens højeste niveau, er blandt talerne på dette års Global Dressage Forum.

Global Dressage Forum er en årlig tilbagevendende begivenhed for alle dressurentusiaster. Det har fra opstarten i år 2000 hos Bartels Academy i Holland udviklet sig til et særdeles velrennomeret, internationalt forum med høj faglighed.

Den 14. udgave af Global Dressage Forum bliver afviklet på Blue Hors i Randbøl, hvor nogle af hovednavnene er dressurryttere som Charlotte Dujardin, Adelinde Cornelissen, Lars Petersen, Fabienne Lütkemeier, Gina Capellmann, lige som man kan opleve en række kendte paradressurryttere, dressurdommere og andre fagfolk, der brænder for dressursporten.

– Global Dressage Forum er blevet en institution i den internationale dressurverden. Her udveksles erfaringer på højeste faglige niveau, og derfor er det kun naturligt for Dansk Varmblod som en af verdens stærkeste producenter af dressurheste at bakke op om arrangementet, når det endelig holdes i Danmark, udtaler Dansk Varmblods formand Jan Pedersen.

Dansk Varmblod har stand ved Global Dressage Forum på Blue Hors den 20.-21. oktober, hvor de blandt andet vil promovere forbundets auktioner samt hingstekåringen i Herning, der hvert år trækker til et stort internationalt publikum.

Læs også

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen