Danskavlet hest vinder bundeschampionatskvalifikation

08-05-2021 06:24

Annika Knudsen Lorentsen

Torsdag lykkedes det tyske Eva Möller at vinde bundeschampionatskvalifikationen i tyske Lienen med hingsten Global Player, som er avlet af Henrik Hansen

Copyright Ridehesten.com
Global Player ved Dansk Varmblods hingstekåring. Foto: Ridehesten.com/Tine Luther
Nyheden fortsætter efter annoncen

Eva Möller, som sammen med sin mand Dr. Ulf Möller, står for driften af Helgstrand Dressages afdeling i Tyskland, havde torsdag stor succes på flere af Helgstrands heste. 

Her red hun nemlig en kvalifikationsklasse til Bundeschampionatet for 5-års, og her sikrede hun sig både første- og tredjepladsen. 

Copyright Ridehesten.com
Eva Möller ved hingstefremvisning hos Helgstrand. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Sejren tog hun i sadlen på den oldenburger-registrede hingst Global Player e. Grand Galaxy Win/Blue Hors Don Schufro, som ligeledes er kåret i Dansk Varmblod og opdrættet af danske Henrik Hansen fra HH Horses. I forbindelse med hingstekåringen i Dansk Varmblod blev Global Player kåret som fløjhingst med 9 i helhed. 

I kvalifikationsklassen opnåede Global Player og Eva Möller ligeledes flotte karakterer, hvor de samlet opnåede 9, med blandt andet et 10-tal for trav. 

Tredjepladsen red Eva Möller hjem i sadlen på Danciero e. Dancier/Floriscount, som ligeledes er ejet af Helgstrand Dressage. De opnåede 8,3 i karakter.

Copyright Ridehesten.com
Global Player ved hingstefremvisning hos Helgstrand. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen