Danske distanceryttere havde succes i Växjö

25-04-2022 17:35

Annika Knudsen Lorentsen

Ved det internationale stævne i svenske Växjö red flere danskere sig til placering i gårsdagens klasser, hvor Maria Luise Salskov Obad blev nr. 3 på den længste distance, 120 kilometer

Copyright Ridehesten.com
Stemingsbillede fra distanceridt i Danmark. Foto: Ridehesten.com/Maria Lerche Mortensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Flere danske distanceryttere har i går været til internationalt stævne i Växjö, Sverige, og her blev det til flere danske placeringer. 

I CEI2* 120 kilometer red Maria Luise Salskov Obad sig til en flot tredjeplads i sadlen på Lou Lou's Signature ox e. Signature BFA ox/ Laheeb IBN Washa ox (opdr. Mekka Arabians S. Poulsen & Lisa Kiesbuy). Sammen kom de i mål i tiden 7 timer, 45 minuter og 10 sekunder, blot ca. 30 sekunder efter vinderen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I CEI1* 100 kilometer red Sabina Kjær Christensen sig til en andenplads i sadlen på Wasim IBN Wiva Estopa ox e. Ajman Moniscione ox/ Genotic ox (opdr. Ann-Charlott Hoffmann). Ekvipagen red i tiden 6 timer, 18 minuter og 44 sekunder. 

Resultater fra stævnet.

 

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen