Danske hingste sætter deres præg på kåringen

16-11-2017 21:16

Britt Carlsen

Avl

I dag er første bedømmelsesdag ved hingstekåringen i det tyske Oldenburg forbund. Flere Dansk Varmblods hingste, danskejede tyske hingste og afkom efter danskejede hingste præger året kollektion

Copyright Ridehesten.com
Han var totalt uimponeret og arbejde afspændt og elastisk i longen kat. 71 e. Londontime, der er købt til Blue Hors.

I dag har hingstene været vist på fast bund samt i longe inde i opvisningshallen i Vechta, hvor hovedsædet for Oldenburgforbundet er placeret. 

Kataloget rummer flere Dansk Varmblods hingste, danskejede tyske hingste og afkom efter danskejede hingste. I det hele taget har Blue Hors og Helgstrand Dressage sat deres præg på dette års kåring med flere moderne og meget velgående og velfungerende hingste. De danskopdrættede hingste og hingste opdrættet i et andet forbund end Oldenburg får ikke adgang til præmieringen, den er forbeholdt de "indfødte".
Flere af de danske hingste blev fulgt ud af banen med klapsalver fra det kritiske publikum, det gjaldt fx begge sønner efter Grand Galaxy Win T (Apache/Jazz) fra Helgstrand Dressage. Den ene kat. 68 er efter UVM sølvvinderen Fiontina e. Fassbinder fremstillet og opdrættet af HH Horses og Helgstrand Dressage. Den anden er opdrættet af Jan Pedersen, Arden og trukket på en Blue Hors Romanov-datter.

Den hingst, som publikum jublede mest over, var den imponerede Londontime/Danone I-søn kat 71, som Blue Hors netop har erhvervet sig. 
Fredag skal hingstene vises i løsspringning og løse i hallen, og herefter får hingsteholderne besked om, hvorvidt deres hingst har opnået godkendelse eller ej. Senere på aftenen, efter et møde i kåringskommissionen, vil et antal præmiehingste blive offentliggjort. 
Se mere på arrangørernes hjemmeside HER

Copyright Ridehesten.com
UVM sølvvinderen Fiontina - helsøster til den tredobbelte UVM guldvinder Fiontini (Severo Jurado Lopez) er mor til en af de velgående og moderne unghingste i kollektionen - kat 68 e. Grand Galaxy Win T.

 

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen