Danskere til internationale stævner

27-09-2012 09:48
Mange danske ryttere drager i denne weekend til internationale stævner primært i springning og military
Copyright Ridehesten.com

I weekenden skal danske military- og springryttere i aktion flere steder i udlandet. Militaryrytterne rider i Baborowko, Polen og i Bad Segeber, Tyskland, mens det for springrytternes vedkommende står på UVM i Lanaken i Belgien, samt springstævne i Moorsele ligeledes Belgien. Ved CIC2* Baborowko starter Mia Hastrup (Constantin M) og Katja Berg (Proximate Wizard), mens Maibrit Laustsen (A Larming Magic) og Diana Kramer (Mr. Chaplin) repræsenterer Danmark ved CIC1* Bad Segeberg. Ved CSI2*/CSIYh1* Moorsele starter springrytterne Georgia Timmermann (Flying Cavalina, San Greal H), Anne Forsberg (Lertevangs Cailex), Shannon Mejnert Ketterle (Calonique, Chagranuss, Centina, Dolce Vita Crosby) og Kartni Nielsen (Bella Comtess, Chicotto). Ridehesten.coms team rapporterer med tekst og billeder fra UVM i springning på Zangersheide i Lanaken, Belgien, resten af ugen.

Kristine Ulsø Olsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen