Danskerne springer Nations Cup i Linz

01-05-2017 12:13

Den 4.-7. maj rides afvikles der CSIO**** i Linz-Ebelsberg i Østrig, og her skal det danske landshold ride om årets første point i 2. division af FEI Nations Cup

Copyright Ridehesten.com
Thomas Velin og Chopin van het Moleneind.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det danske hold består af Thomas Sandgaard, Andreas Schou, Thomas Velin og Søren N. Pedersen, mens Thomas Dresler er reserve. Nation Cuppen går fredag den 5. maj kl. 16.00 ved Linzer Pferdefestival.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Koncept for FEI Nations Cup
Verden er inddelt i seks ligaer, hvor den europæiske liga er inddelt i 1. og 2. division. Her starter Danmark i 2. division, hvor 17 nationer konkurrerer om kvalifikation til den endelige finale i FEI Nations Cup samt oprykning til 1. division. Finalen afvikles i Barcelona i september.
Den bedste nation i 2. division rykker op i 1. division og er samtidig kvalificeret til finalen. Det næstbedste land i 2. division er også kvalificeret til finalen, hvor der er mulighed for oprykning til 1. division, hvis man placeres i top 8 ved finalen.

/DRF.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen