Trine Askjær-Jørgensen
Med en måneds tid til årets helt store mesterskab, VM i Aachen i seks ridesportsdiscipliner, begynder udtagelserne så småt at finde sted. Det tyske rideforbund har nu sat navne på de ekvipager, der skal repræsentere landet, som er værtsnation, i dressur og paradressur.
Det tyske dressurhold kommer til at bestå af:
Reserve: Semmieke Rothenberger med Farrington.
Tyskland vandt holdbronze i dressur ved VM i Herning 2022 og holdguld ved OL i Paris 2024, så de er uden tvivl ude efter at sikre sig medaljer af højeste karat igen, men kommer til at få hård konkurrence fra bl.a. Storbritannien, Belgien og Danmark, som er regerende verdensmester.
Det tyske hold består af to garvede ryttere i mesterskabssammenhæng samt to ekvipager og en reserve, der er relativt unge og "uerfarne" i mesterskabssammenhæng, men som er stormet frem på de internationale stævnebaner de seneste år.
Det stærkeste kort på hånden for Tyskland er uden tvivl 57-årige Isabell Werth, der er verdens mest vindende dressurrytter med utallige EM-, VM- og OL-medaljer i rygsækken. Senest vandt hun med dansk varmblodshoppen Wendy de Fontaine e. Sezuan/ Blue Hors Soprano (opdr. Kurt Gosmer) bronze i Grand Prix Special og Kür og var med på det guldvindende hold ved EM i Crozet 2025 samt på det guldvindende hold ved OL i Paris 2024, hvor parret også vandt en individuel sølvmedalje.
Siden Werth overtog den nu 12-årige hoppe fra Andreas Helgstrand et halvt års tid før OL i 2024, har hun været i en rivende udvikling. Det viste duoen senest ved weekendens Nations Cup-stævne i Hagen, hvor de med klassens suverænt højeste score var med til at sikre Tyskland holdsejren.
39-årige Frederic Wandres og Bluetooth OLD e. Bordeaux/ Riccione var også med på det guldvindende tyske hold ved OL i Paris 2024 og EM i Crozet 2025. Parret er som udgangspunkt garant for nogle stabilt høje procenter og har rig erfaring med mesterskaber og internationale stævner.
32-årige Katharina Hemmer og Denoix PCH e. Destano/ Pik Noir var også med på det guldvindende tyske hold ved EM sidste år, som var deres første seniormesterskab for Tyskland. Duoen har deltaget i flere nations cups, og Katharina har startet internationalt på seniorniveau siden 2021. Det er dog først indenfor de seneste år, hun for alvor er begyndt at gøre sig bemærket på den store scene.
27-årige Raphael Netz debuterede på internationalt seniorniveau i 2023 og er siden stormet frem, hvor han på nuværende tidspunkt ligger nr. 11 på verdensranglisten. Han har startet utallige internationale stævner og også et par World Cup-finaler med topplacering, men det bliver første gang, han skal repræsentere Tyskland ved et seniormesterskab. Han har imidlertid rig mesterskabserfaring fra siden tid som U25-rytter, hvor han bl.a. i 2022 tog guld ved EM i Budapest.
Dressuren ved VM i Aachen starter med Grand Prix tirsdag den 11. og onsdag den 12. august, mens Grand Prix Special finder sted fredag den 14. august og Grand Prix Kür lørdag den 15. august.
Se mere på aachen2026.com.
Paradressuren afvikles fra onsdag den 19. august til søndag den 23. august, hvor hele det store VM-stævne rundes af med finalerne i springning, kørsel og paradressur.
Det tyske paradressurhold kommer til at bestå af:
Reserver:
Kilder: Dressur og Paradressur