Thomas Bach Jensen
Det var på forhånd umuligt at spå om resultatet i årets danske mesterskab. Sidste års mester, prinsesse Nathalie, var ude af mesterskabet på grund af, at hun var blevet mor ugen forinden.
Anne van Olst fik i den indledende Grand Prix-klasse ikke vist Clearwater helt optimalt. Et lidt upræcist program blev af dommerne vurderet til 69,53%. Da Anne Troensegaard leverede et flot, fejlfrit program på Seduc vurderet til 70,26% blev spændingen bevaret i mesterskabet.
Anne på rette kurs
Anne van Olst var helt anderledes tændt og målrettet, da hun red på banen i Grand Prix Specialen. Clearwater gik spændstigt og samlet. I det hele taget udstrålede ekvipagen en her-kommer-vi attitude, som brændte igennem og gav hende sejren med 71,50%. Også Anne Troensegaard leverede et klasseridt på Seduc, der har sin force i de samlede øvelser.
Herlig mesterskabsstemning
Af de tre potentielle medaljetagere var det Anne Troensegaard, som skulle på banen først i küren. Anne har en dejlig harmonisk kür med en god sværhedsgrad, og hun indledte naturligvis med at vise Seducs glansøvelser piaffe og passage – så havde hun ligesom afleveret sit visitkort til dommerne. På trods af den gode start fornemmede man dog, at Seduc var mere spændt og ”kiggende” i küren, end det var tilfældet i de to foregående klasser. Da han gik i stå i en piruette, der normalt er en af hans styrker, gik der et suk gennem publikum.
Jublen fulgte Anne og Seduc ud af banen, men med så lille en margin mellem guld- og sølvmedalje, så var der ikke plads til fejl.
Anne van Olst red på banen med en udstråling af vilje og koncentration. Clearwater kvitterede ved at gå dynamisk og energisk under hende. Der var ingen vaklen i deres præstation, det var en koncentreret indsats af begge, og igen i küren viste Clearwater en flot markeret, regelmæssig passage med godt løft og fine overgange ind og ud af piafferne. Serierne kom som på en snor, og Anne fulgte sin musik, der meget passende indeholdt strofer af Tina Turners ”Simply the best”. De sikrede sig sejren med en score på 75,04 mod Troensegaards 74,00, og dermed gik sejren til Anne van Olst med en total på 216,08 mod Troensegaards 215,47.
I 1993 og 1994 vandt Anne van Olst DM på Chevalier, så mesterskabet i år var hendes tredje i karrieren.
– Clearwater elsker, når der er stemning som her på Broholm, og jeg må sige tak til publikum for, I har været fantastiske, understregede Anne efter sejren.
Kampen om bronze blev tæt
– Min plan var helt klart at gå efter guldet – satse hele butikken, og Blue Hors Romanov gik fantastisk på opvarmningen og rundt om banen inden starten, fortæller Sune Hansen. Det var heller ikke urealistisk, men Romanov stivnede ind i piaffe med front mod publikum, som sad tæt på bakken langs banen – og så var ønsket om en guldmedalje i stedet en kamp om at bibeholde bronzen. Romanov var simpelthen blevet angst for at gå på banen. Han gik i stå i piruetterne og i piafferne, småtravede i den frie skridt, lavede fejl i serierne – det var slet ikke Romanovs dag. Forud for finalen havde Sune knap syv procentpoint ned til Kristoffer Mejlhede på fjerdepladsen, men da Romanov scorede kürfinalens laveste pointsum 63,90, så var bronzemedaljen pludselig i fare.
Berider Kristoffer Mejlhede er ny på mesterskabsniveau, men han og DV-hoppen Kildevangs Mignon var mesterskabets store positive overraskelse. Hoppen har let ved at gå udtryksfulde piaffer og passage med løft og takt, og piruetterne udføres med samme ubesværethed. Kristoffer satsede og forsøgte at vise toerchangementer på cirkelvolte, det var lidt for ambitiøst, men de var tæt på at klare opgaven, og måske var det netop dette lille kiks der kostede parret medaljen. De opnåede 70,6% for küren og sluttede på fjerdepladsen 0,03 procentpoint fra bronzepladsen, som således tilfaldt Sune.
