DM er vidt åben

06-06-2014 15:54

Det danske mesterskab i dressur på Broholm for seniorer har 26 deltagere i år, og det er et mesterskab, som ser ud til at være vidt åbent og der er ikke en klar favorit til sejren

Copyright Ridehesten.com

Hvem vinder senior DM på Broholm i år? Ja det er et helt åbent spørgsmål for der er ikke en klar favorit blandt de 26 deltagere i mesterskabet. Med den regerende mester Anna Kasperzak ude af konkurrencen grundet Donnperignons øjenoperation, og med Prinsesse Nathalies Digby delvist pensioneret og ude af mesterskabssammenhæng, så bliver det interessant at se hvordan mesterskabsklassen udvikler sig i eftermiddag.

Første rytter rider på banen kl, 17,05, der er Malene Folmer Jensen som åbner Gorissen Federspiel Grand Prix. Og hvem forventer vi så er i medaljekampen? Ja interessen samler sig om Maria Anita Andersen/Loxana, Lars Petersen/Mariett, Lone Bang Larsen/Fitou L, Mikala Münter Gundersen/My Lady og så er også Anders Dahl og Anne van Olst kommet hjem til DM fra hhv. England og Holland med interessante, yngre heste.

Har man ikke mulighed for at være tilstede på Broholm i aften og følge konkurrencerne på stede, så kan man glæde sig over, at Clobal Connect livestreamer fra mesterskabet se her og ellers kan man følge resultaterne live her

På live streaming bliver klassen kommenteret ag berider Hans Jørgen Nørgaard og dressurdommer Kirsten Søgaard.

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen