DM for pony og children i Kongsdal

04-08-2025 12:25

Annika Knudsen Lorentsen

I denne weekend afholder Kongsdal Rideklub Agria DRF Mesterskab i springning for pony- og childrenryttere, og her mødes Danmarks bedste unge ryttere i kampen om medaljer

Copyright Ridehesten.com
Sidste år blev mesterskabet også holdt hos Kongsdal Rideklub. Her ses podiet for kategori 3 2024. Foto: Ridehesten.com/Aviaja Vindum Hansen
Nyheden fortsætter efter annoncen

En stor del af de danske mesterskaber for sæsonen 2025 er allerede afholdt, men i weekenden er turen kommet til de danske ponyspringryttere. 

De mødes ved DM-stævnet hos Kongsdal Rideklub, hvor der skal findes medaljetagere i Agria DRF Mesterskaberne for både kategori 3-, 2-, 1- og childrenryttere. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Foruden mesterskabsklasserne, er der også en lang række andre klasser på programmet i forbindelse med stævnet. Mesterskaberne starter fredag, og fortsætter over lørdag og søndag. Alle finalerne afholdes søndag, hvor der altid uddeles medaljer i alle fire aldersgrupper. 

Der er tilmeldt 10 kategori 3-ponyryttere, 14 childrenryttere, 8 kategori 2-ponyryttere og 11 kategori 1-ponyryttere, som altså i første omgang skal ride for at kvalificerer sig til finalen. 

Se program og startlister for stævnet HER.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen