DM-titlen i springning gik til førsteårserelev

27-05-2017 18:32

Ved det gigantiske distriktsstævne i Morsø afholdes hvert år det uofficielle danmarksmesterskab for beriderelever. I springning gik sejren i dag til Adam Sparlund Olesen

Copyright Ridehesten.com
Adam Sparlund Olesen og Harli med sejren i hus, her flankeret af Kirsten Broch Pedersen, Bjarne Mørup, Ib Kirk, Søren Bek og Susanne Hovmøller. Foto: Privat

Med den 10-årige DV-hest Harli e. Heartbeat/ Limaro (opdr. Jonna Johansen og Jan M. Hansen) kunne førsteårselev hos Bjarne Mark,  Adam Sparlund Olesen, i dag sikre sig sejren i det uofficielle danmarksmesterskab for beriderelever i springning ved det store C-stævne i Morsø Rideklub.

Mesterskabet blev afviklet over tre runder i de fantastiske kulisser i Morsø, hvor beridereleverne forstod at holde spændingen til allersidst. Efter tre runder var Adam Sparlund Olesen og Stine Klausholt ligeplacerede med blot 4 fejl og måtte ud i en omspringning, hvor Adam bevarede overblikket til sidste spring og sikrede sig titlen som danmarksmester for beriderelever.

Se resultatet HER.

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner