Dressurens medaljetagere fejres på Vilhelmsborg

01-09-2026 18:28

Dressuren har budt på en lang række flotte medaljepræstationer hen over sommeren. Den 5. september samler Dansk Ride Forbunds eliteafdeling i dressur de inviterede medaljetagere på Vilhelmsborg til en særlig medaljefejring

Copyright Ridehesten.com
De danske ryttere har redet mange medaljer hjem i løbet af sommerens mesterskaber. Nu skal de fejres. Her ses det bronzevindende VM-hold. Fv. elitesportschef Susie Dannemand, Daniel Bachmann Andersen, Cathrine Laudrup-Dufour, Carina Cassøe Krüth og Nadja Aaboe Sloth. Foto: FEI/ Leanjo de Koster
Nyheden fortsætter efter annoncen

Der har været meget at fejre i dansk dressur denne sommer. Flere danske ekvipager har leveret flotte præstationer og sikret medaljer ved både nordiske mesterskaber, EM og VM, og nu skal resultaterne fejres med en medaljefejring. 

En fejringsdag for dressuren
Den 5. september inviterer eliteafdelingen i dressur sommerens medaljetagere til medaljefejring på Danmarks Nationale Hestesportscenter Vilhelmsborg. Her bliver der sat fokus på de mange flotte præstationer på tværs af aldersgrupper og niveauer, lige fra pony til hest. 

Dagen bliver en anledning til at samle medaljetagerne ved sommerens mesterskaber i dressur og hylde den store indsats og de resultater, der er blevet leveret henover sommeren. Som en del af fejringen vil medaljetagerne desuden modtage en række flotte gaver fra dressursportens sponsorer. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Elitesportschef i dressur Susie Dannemand glæder sig til at samle medaljetagerne og markere sommerens resultater: 

Vi har oplevet rigtig mange flotte præstationer i dansk dressur denne sommer, og det fortjener at blive fejret. Med medaljefejringen ønsker vi på vegne af Dansk Ride Forbund at hylde de mange medaljer, der er blevet leveret hele vejen fra pony til hest, og samtidig anerkende den store indsats, der ligger bag resultaterne. Vi glæder os til en festlig dag på Vilhelmsborg sammen med medaljetagerne, lyder det fra hende. 

Medaljefejringen afholdes den 5. september på Vilhelmsborg for de inviterede medaljetagere i dressur. 

Copyright Ridehesten.com
Filippa Jæger Jensen blev europamester med Sir Sansibar. Foto: FEI/ Libby Law Photography

/Dansk Ride Forbund. 

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner