Dyrkningsforbud kan medvirke til flere giftige planter

02-08-2020 15:16

Annika Knudsen Lorentsen

Fra 2022 indføres der et forbud mod at dyrke visse engarealer, og det kan betyde, at der fremover kan være større chance for, at marken, og dermed høet, indeholder giftige planter, da disse ikke kan fjernes kemisk. Brandbægere er en af de planter, som er et stort problem på de danske græsningsarealer, og planteavler Ann Louise Worsøe Jørgensen understreger, at det er vigtigt at gøre en indsats for at bekæmpe planten

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Stine Melin

Fra 2022 indføres der et dyrkningsforbud, som gør, at det ikke vil være tilladt at dyrke en del engarealer, hvor der ligenu anvendes gødning, samt kemisk fjernelse af giftige planter. Det betyder, at disse fremover skal fjernes med håndkraft, hvilket gør, at engarealerne ikke vil være så attraktive for afgræsning, og i særdeleshed høslet i fremtiden. 

Vi har spurgt planteavler Ann Louise Worsøe Jørgensen omkring problemet, som hun mener gør, at hesteejere i fremtiden skal være endnu mere opmærksomme på hvad høet indeholder når de køber hø eller wrap der er slået på engarealer. Det er særligt engbrandbægerne, som har haft stor fremgang, og som forventes at blive et endnu større problem når de nye regler træder ikraft. 

Copyright Ridehesten.com
I fuld gang med at fjerne brandbægere manuelt. Foto: Ann Louise Worsøe Jørgensen

– I de senere år er der sket en eksplosiv vækst af engbrandbæger på græsarealer, og særligt for disse er, at de både er giftige på marken og i tørret hø og wrap, forklarer Ann Louise og fortsætter: 

– Grunden til den store vækst er at flere engarealer ligger hen uden anvendelse og ikke mindst den stigende mængde brakarealer som landmanden med fordel kan have. Problemet er ydermere, at engbrandbægernes udbredelse forventes at vokse yderligere, da det fra 2022 ikke vil være tilladt at dyrke en del engarealer. 

Som nævnt betyder det, at der ikke kan anvendes gødning og kemisk fjernelse af planterne, og de skal derfor fjernes med håndkraft hvis man fremover vil undgå planten på sine marker. (På engarealer der er omfattet af den kommende lovgivning)

Copyright Ridehesten.com
Plantens i dens første år. Foto: Ann Louise Worsøe Jørgensen

En flerårig plante
– Engbrandbæger er en flerårig plante, hvilket vil sige, at den bruger sit første leveår til at vokse og de efterfølgende til at sætte gule blomster, som efterfølgende spreder en stor mængde frø, forklarer Ann Louise og fortsætter:

– Planten findes altså i mange højder afhængig af vækstforholdene. Og man skal altså sørge for at fjerne både de nye planter og planterne med gule blomster. Planten kan desuden være svær at spotte, da den kan være ribbet for blade og blomster, da der findes en sommerfuglelarve der lever af planten. Den er immun for plantens giftstoffer.

Bekæmpelse med håndkraft
Den nye lovgivning betyder, at man fremover skal fjerne planten med håndkraft på disse engarealer, hvis man vil sikre sig, at planten ikke bliver slået og presset til hø. 

– Får du ikke den primære rod med op vil den skyde igen. Man bør desuden grave alle de brandbæger der er i sit første år op, og det kan kun ske med skovl, da der ikke er en plante at hive i. For hvert år man bekæmper planten, vil der komme færre på arealet, men man må forvente, at der går nogle år før de er helt væk, fortæller Ann Louise.

Ann Louise Worsøe Jørgensen har selv heste, og opdrætter welsh-ponyer, som går og afgræsser naturarealer. Derfor bruger hun hvert år tid på at luge for engbrandbæger med håndkraft på disse arealer. Til dagligt arbejder hun som planteavlsrådgiver.

Andre muligheder for at bekæmpe planten
Det kræver en stor indsats at hive brandbægere op med håndkraft, og på arealer hvor det ikke er forbudt at dyrke, er der også mulighed for en kemisk bekæmpelse af planten, fastslår Ann Louise. 

– Et alternativ til metoden med håndkraft er kemisk bekæmpelse. Her dør alle brandbægere uanset om de er i første år eller ældre. Det er en klart mere effektiv måde, som dog ikke er så hensigtsmæssig på nuværende tidspunkt. Da der pt. ikke er meget grønt materiale til at optage de kemiske stoffer, forklarer Ann Louise og fortsætter:

– Man kan nu bruge en grønthøster, som opsamler stængler og blade og så efter 2-3 uger, der hvor planten starter med at gro igen, kan man anvende sprøjtning. Her vil effekten ses efter 3-4 uger. Det er dog ikke en billig løsning at anvende kemi, men den er særdeles effektiv. Din lokale landmand kan formentlig være dig behjælpelig med sprøjtning, men det er ikke mange landmænd der har en grønthøster i dag.

Også et problem med afgræsning
Selvom det oftest er når planten slås i hø, at der opstår et problem for hestene, så skal man også være opmærksom på, at hesten ved en fejl kan komme til at spise planten på marken under afgræsning. 

Så selvom hestene normalvis er gode til at spise udenom planten, bør man altid fjerne den, for at være på den sikre side, og samtidig forhindre yderligere spredning år efter år.

Charlotte Kusk Berwald

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Charlotte Kusk Berwald