Foto: Adobe Stock

Endnu en pony er formodentlig blevet dræbt af ulv ved Egtved. Endnu en familie står tilbage med chok og sorg, og endnu en gang står hesteejere med det samme ubesvarede spørgsmål:

Hvordan beskytter vi vores dyr i praksis?

Ulven er kommet for at blive i Danmark. Det er et faktum.
Den er beskyttet under EU’s habitatdirektiv, og regulering kan kun finde sted i helt særlige tilfælde, hvor der er tale om problemulve, men det ændrer ikke på, at konsekvenserne nu rammer bredere end tidligere.

Det handler ikke længere kun om fårehold, men i stigende grad også om heste, ponyer og private dyrehold i områder, hvor ulven færdes.

“Så må I bare hegne bedre” er ikke et svar
Et ofte gentaget råd er, at hesteejere blot må etablere ulvesikrede hegn. I praksis er det langt fra så enkelt.

Mange hestefolde er:

• store og spredt beliggende
• en del af naturarealer, som er svære at hegne
• anvendt til sommergræsning
• eller indeholder føl og små ponyer

Det gør det både økonomisk, praktisk og teknisk udfordrende at etablere effektive hegn. Derudover skal folk selv lægge ud til hegn og dokumentere udgifterne, før de kan få udbetalt støtten til ulvesikrede hegning.

For nogle er det ganske enkelt ikke en realistisk løsning.

Hvad kan man gøre her og nu?
Mens de langsigtede løsninger udvikles, er der behov for konkrete tiltag, som kan øge trygheden allerede i dag.

Flere dyreholdere er begyndt at opsætte vildtkameraer og bevægelsessensorer ved folde, som kan sende direkte besked til mobilen ved aktivitet.

Det giver mulighed for at reagere hurtigt og tilse dyrene i tide – og i nogle tilfælde afværge situationer.

Vi har brug for nye løsninger – nu
Hvis vi som samfund ønsker sameksistens mellem mennesker og ulve, kræver det, at vi også investerer i løsninger, der virker i praksis. Derfor arbejder vi i øjeblikket med at undersøge alternative tiltag, herunder brug af teknologi.

Et eksempel er såkaldte “robothyrder”, som kan patruljere folde, registrere bevægelse og potentielt skræmme rovdyr væk. Teknologien findes allerede internationalt, men er endnu ikke testet under danske forhold i forhold til ulv.

Den slags løsninger kræver:

• udvikling og tilpasning
• konkrete pilotprojekter
• og økonomisk opbakning

Vi forventer derfor at igangsætte et pilotprojekt, som muligvis vil blive finansieret via fundraising – og forhåbentlig med støtte fra myndighederne.

Et fælles ansvar – ikke kun hesteejernes
Hesteejere har et ansvar for deres dyr, men samfundet har også et ansvar for at sikre, at dette ansvar kan løftes i praksis. Det indebærer:

• klare og realistiske retningslinjer
• adgang til faglig rådgivning
• økonomisk støtte til forebyggelse
• og en åbenhed over for nye løsninger

Hvis ikke, risikerer vi, at nogle hesteejere må opgive deres dyrehold – ikke af manglende vilje, men af manglende muligheder.

Debatten skal videre
Ulven er ikke kun et naturpolitisk spørgsmål. Den er blevet en konkret del af hverdagen for mange danskere.

Efter endnu en tragisk hændelse i Egtved er det tid til at flytte fokus fra holdninger til handling. For bag hver historie som den fra Egtved står der mennesker, dyr og liv, der bliver ændret for altid.

Spørgsmålet er ikke længere, om ulven hører til i Danmark.

Spørgsmålet er, hvordan vi sikrer, at mennesker og husdyr kan leve trygt med konsekvenserne.