En bid af Valegro, med guld og diamanter

11-06-2015 16:32

Anne-Sofie Schou Munk

For et par dage siden lavede Carl Hester et opslag på sin Facebook side, om en auktion på et armbånd, der hovedsageligt er lavet af hår fra Valegros hale

Auktionen der kører via ”The Catwalk trust” slutter på fredag. Lige nu er det altså stadig muligt at få lov at eje en lille del af Valegro, plus guld og diamanter. Indtil videre er højeste bud på 75.000 danske kroner. Når auktionen slutter på fredag, har den med det højeste bud endnu ikke købt armbåndet. Vinder man auktionen, får man bare adgang til at afgive sit højeste bud, som den første på selve dagen for ”live-auktionen”, der kommer til at foregå den 12. juni.

Armbåndet er lavet af designerne Geoff Taylor Goldsmith og Chele Clarkin fra ”The Cambridge Collection”. Armbåndet er det eneste af sin slags og er lavet i guld, hvor i der er sat 64 diamanter. Vigtigst må det dog være, at du med armbåndet, får lov til at eje din egen, om end meget lille, del af Valegro.
Med armbåndet får man også et "Ægthedsbevis" der er underskrevet af selveste Carl Hester, hvorpå der står:
- Det her halehår blev samlet ind d.18. april 2015,lige efter at Valegro vandt World Cup finalen med 96.169 %
Vi håber at dette smykke kan give dig lige så meget glæde, som Valegro har givet os. A one in a million gift from a one in a million horse.

Se auktion HER

Læs også magasinet Ridehestens minitema om hestesmykker i den seneste udgivelse, hvor der bl.a. også fortælles om Charlotte Dujardins favoritsmykke, der er dansk designet.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen