En ekvpiage man får øje på

08-07-2018 18:02

Britt Carlsen

Victoria E. Vallentin kom igen i dag ind på en andenplads ved det internationale stævne i Luxembourg, og den danske internationale dommer Hans-Christian Matthiesen, fortæller at hans dommerkolleger taler meget positivt om den unge rytter

Copyright Ridehesten.com
20-årige Victoria E. Vallentin og Ludwig der Sonnenkoenieg er på bruttoholdet til WEG og de har første kvalifikation af to i hus efter stævnet i Luxembourg.

Ved det internationale 4-stjernede stævne i Luxembourg i dag kom Victoria E. Vallentin ind på andenpladsen i Grand Prix Special, samme placering, som hun opnåede i gårsdagens Grand Prix, og igen efter den amerikanske OL-rytter Steffen Peters med Suppenkasper. I dag opnåede Victoria 71,234% med Ludwig der Sonnenkoenig, på trods af en fejl i seriechangementerne, mens Peters fik 73,936%

Hans-Christian Matthiesen fortæller, at hans internationale dommerkolleger var meget positive i forhold til Victoria og hendes smukke opstilling og gode ridning. Det er sådan et par, man får øje på, fortæller han.

- Mit indtryk var, at Victoria gik efter at ride to fejlfrie ridt, og det er fuldt forståeligt, når man er ude for første gang i det her selskab, men for at blive i terminologien, så fik hun fejl på tid i dag, fortæller HC med smil i stemmen. Alligevel gjorde Victoria et særdeles godt indtryk på dommerne, og det er en ekvipage, som der er mere potentiale i, understreger HC.

I går kom amerikanske Olivia Lagoy-Weltz ind på tredjepladsen med den danske vallak Lonoir e. De Noir (opdr. Jan og Dorte Rassing), men i dag gik hesten og rystede på hovedet, og da parret nåede piaffe og passage i programmet begyndte hesten at rejse sig, og rytteren valgte at opgive.

Se resultatet af klassen HER

Copyright Ridehesten.com
Suppenkasper og Steffen Peters/USA. Foto: Sabine Wegener/EQUITARIS):
Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen