Endnu en sejr til Shannon Ketterle

03-11-2022 17:34

Annika Knudsen Lorentsen

Successen fortsætter for danskerne ved Mediterranean Equestrian Tour i Spanien, hvor Shannon Mejnert Ketterle har sikret sig sin tredje sejr

Copyright Ridehesten.com
Shannon og Worres Zauberfee. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Mange danskere er draget sydpå for at kunne fortsætte udendørssæsonen under varmere himmelstrøg, og en del danskere er i Oliva, hvor de deltager i Mediterranean Equestrian Tour. 

I går opnåede mange danskere placering, og flere af dem var i top-5. Shannon Mejnert Ketterle sikrede sig en sejr i sadlen på den 5-årige Worres Zauberfee e. Frodo Ask/ Baccarat xx (opdr. June og Mogens Worre-Jensen). I alt var der 53 ekvipager til start i klassen, hvor også flere andre danskere opnåede placering. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

I klassen for 6-års heste opnåede Sarah Albus en flot fjerdeplads i sadlen på hoppen Filippa K e. Favorit Ask/ Coronado 3 (opdr. Kamilla Jægerud). I denne klasse var der ligeledes 53 ekvipager til start. 

Den sidste top-5 placering i går sikrede Kamilla Ladefoged Rasmussen og Chico Z e. Clinton/ Quantum sig i en 130 cm-klasse. De blev nr. 4 ud af 51 ekvipager.

Se alle resultater. 

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen