Annika Knudsen Lorentsen
Kværke skyldes bakterien Streptococcus equi og spredes både ved direkte kontakt mellem heste og indirekte gennem eksempelvis vand, foder, udstyr og mennesker. Sygdommen viser sig typisk ved feber, næseflåd og hævede lymfeknuder, hvor der kan udvikles smertefulde bylder. I alvorlige tilfælde kan infektionen føre til komplikationer som lungebetændelse og såkaldt vandrekværke, hvor der dannes bylder i andre dele af kroppen.
Et udbrud kan desuden betyde omfattende smitteforanstaltninger med isolation, prøvetagning og karantæne. Det kan begrænse aktiviteterne i en stald i både uger og måneder. Samtidig kan tilsyneladende raske heste fortsat bære bakterien og dermed udgøre en smitterisiko.
Lovende tal fra vaccineproducent
Indtil for få år siden var forebyggelse af kværke primært baseret på smittebeskyttelse og gode staldprocedurer. I 2022 blev vaccinen Strangvac, udviklet af den svenske virksomhed Intervacc AB, tilgængelig på de europæiske markeder.
Nu har virksomheden offentliggjort en opgørelse over erfaringerne efter salget af de første 100.000 doser i EU og Storbritannien.
Intervacc har gennemgået indberetninger om formodet manglende vaccineeffekt. Her blev der identificeret 19 tilfælde, hvor heste udviklede symptomer på kværke efter at have gennemført deres grundvaccination. Af disse blev tre tilfælde bekræftet som infektion med Streptococcus equi.
Ifølge Intervacc svarer de tre bekræftede tilfælde til en beregnet incidens på 0,006 procent. Virksomheden fremhæver dermed resultaterne som tegn på en høj beskyttende effekt af vaccinen.
Der er dog væsentlige forbehold ved opgørelsen. Det er ikke kendt, hvor mange af de vaccinerede heste der reelt har været udsat for smitte, ligesom de 100.000 doser er solgte doser og ikke nødvendigvis et udtryk for 100.000 fuldt vaccinerede heste. En stor del af de indberettede tilfælde kom fra stalde med igangværende kværkeudbrud, hvor risikoen for smitte naturligt er forhøjet.
Tallene giver derfor et interessant indblik i erfaringerne fra praksis, men kan ikke alene bruges til at fastslå vaccinens præcise beskyttelsesgrad.
Vaccination er ikke en garanti
Strangvac er en rekombinant vaccine, der er udviklet på baggrund af udvalgte proteiner fra Streptococcus equi. Vaccinen indeholder ikke levende bakterier.
Det er vigtigt at skelne mellem at forebygge infektion og at reducere sygdommens alvorlighed. I den europæiske godkendelse er vaccinens formål beskrevet som aktiv immunisering med henblik på at reducere blandt andet feber, hoste, synkebesvær og nedtrykthed samt antallet af bylder i bestemte lymfeknuder i forbindelse med den akutte infektion.
Vaccination skal derfor ikke betragtes som en garanti for, at en hest aldrig bliver smittet. Den bør indgå som en del af en samlet strategi, hvor god smittebeskyttelse fortsat spiller en central rolle.
En faglig gennemgang af kværkevaccination i Europa, offentliggjort i Equine Veterinary Education i 2024, beskriver Strangvac som et lovende redskab i arbejdet med at kontrollere sygdommen. Forfatterne fremhæver blandt andet vaccinens potentiale i kombination med smittebeskyttende tiltag. Samtidig understreger de, at der på daværende tidspunkt var begrænset offentliggjort dokumentation fra praktisk anvendelse, og at flere anbefalinger byggede på kliniske erfaringer og endnu ikke fuldt dokumenterede observationer.
Fordele og begrænsninger
En af fordelene ved vaccination er muligheden for at reducere risikoen for et alvorligt sygdomsforløb og dermed begrænse nogle af de konsekvenser, som et kværkeudbrud kan have for både hest og stald. Det kan især være relevant for heste, der ofte flyttes mellem forskellige stalde, deltager i stævner eller opholder sig steder med mange heste.
Der er dog også forhold, som bør indgå i beslutningen. Vaccination kræver et grundvaccinationsforløb og efterfølgende revaccination efter dyrlægens vurdering og produktets anbefalinger. Der kan desuden forekomme lokale reaktioner ved indstiksstedet såsom ømhed og hævelse, og vaccination kan ikke stå alene som smittebeskyttelse.
Det er heller ikke alle heste, der har samme smitterisiko. Derfor bør beslutningen om vaccination træffes i samråd med en dyrlæge, som kan vurdere den enkelte hests forhold, staldens smittesituation og behovet for forebyggelse.
Selvom nye opgørelser giver anledning til optimisme omkring mulighederne for vaccination mod kværke, er der fortsat behov for mere viden om den praktiske beskyttelse under forskellige smitteforhold.
God staldhygiejne, begrænsning af kontakt med smittede heste, isolation ved mistanke om sygdom og relevante testprocedurer er fortsat vigtige redskaber.
Vaccination kan således være et værdifuldt supplement i forebyggelsen af kværke, men hverken de nye tal fra Intervacc eller den eksisterende forskning giver grundlag for at betragte vaccinen som en fuldstændig garanti mod sygdommen.