Britt Carlsen
Der har på de sociale medier svirret rygter om, at nogle af årets championatsfinalister i dressur, skulle være udstyret med særligt tunge sko. I en faglig artikel i magasinet Ridehestens juni nummer kan man mere om dette emne i artiklen "Ændrer skoen hestens bevægelse?" skrevet af dyrlæge Sara Ellingsund Mikkelsen, Vejle Hestepraksis, i artikel kan man bl.a. læse:
Når en hest skoes første gang forårsager vægten fra skoen, at hoven løftes højere, at forknæ-, kode- og hovled bøjes mere sammen og at sving- og gennemtrædningsfasen varer længere, hvilket alt sammen bidrager til opfattelsen af, at gangartskvaliteten forbedres. Hvis man øger skoens vægt øger man også løftet af forknæ, kode og hov, samtidig med at det højeste løft af benet flyttes tættere på at benet sættes i jorden igen. Lignende effekt fås også hvis man placerer vægt på hoven eller benet på andre måder, f.eks. i form af klokker eller gamacher. Jo længere nede og jo længere fremme på hoven, jo større er effekten.
På springheste har vægt på baghovene vist sig, at få hestene til at løfte bagbenene højere. Men samtidig har det også vist en mulig sammenhæng med øget forekomst af muskuloskeletale lidelser (halthed/rygproblemer).
Effekten af øget vægt på benet har ikke kun betydning for biomekanikken, men også for hestens energiforbrug. Hvis man lægger 4 sko, der hver vejer 350 g på hovene svarer det energiforbrugsmæssigt til at lægge 42 kg ekstra i sadellejet. Det er altså 30 gange så hårdt for hesten at bære vægten på hoven i forhold til at bære den på kroppen. Samtidig forårsager vægt på hestens hov, at den rammer jorden hårdere og har mindre tid til at sikre kontrolleret tilsætning af hoven. Det betyder, at jo mere vægt man lægger på hoven, jo mere belastes leddene i den nederste del af benet.
Rygterne om de særligt tunge sko har rideforbundet taget action på, og ved championatsfinalerne blev championatshestens sko målt af forbundets veterinærkonsulent, dyrlæge Mette Uldahl. - Vi har ikke fundet noget unormalt ved skoene på de heste, som har deltaget i championatet, fortæller dyrlægen, men målingerne har en præventiv virkning samtidig med, at det så vil standse spekulationerne om, hvorvidt nogle ryttere har brugt denne metode til at ændre gangmønsteret hos hestene. Det er en metode, som fx er kendt hos Islænderne.
