Erhvervsministeriet svarer på Lars Trier Kjøllers brev

10-02-2021 13:14

Annika Knudsen Lorentsen

I sidste uge udtrykte landstræner Lars Trier Kjøller sin bekymring over hvordan de nuværende kompensationsordninger ikke tilgodeser hestebranchen i et brev til erhvervsministeriet, og nu er der kommet svar, og som Lars selv fortæller så er det ikke opløftende

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den 4. februar bragte vi en nyhed, hvori I kunne læse Lars Trier Kjøllers brev til erhvervsministeriet. Her opfordrede han til, at der bliver lavet en særlig ordning for hestebranchen, hvor man jo ikke bare kan afsætte sit varelager fra den ene dag til den anden. I kan læse den nyhed her. 

I svaret på brevet skriver erhvervsministeriet blandt andet: 

"Omkostninger til f.eks. foder, dyrlæge mv. dækkes ikke af ordningen for faste omkostninger, da disse er defineret som variable omkostninger, der varierer med virksomhedens omsætning. Det er således korrekt forstået, at salgsheste ikke er dækket af kompensationsordningen for faste omkostninger."

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Det er helt uforståeligt, at de kan kategoriserer hestene som en almindelig lagervare, fordi nogle heste har man jo i uddannelse i en lang periode, hvor blandt andet stævnerne er vigtige i forhold til at få dem til at opnå en salgspris, som gør, at man kan tjene penge på dem. Jeg håber stadig, at man kan finde en løsning, som tilgodeser hestene, fortæller Lars omkring svaret, og fortsætter:

– Hvis jeg stopper med at sælge heste, og dermed sørger for, at min omsætning forsvinder, så skal jeg i følge det svar ikke længere fodre hestene, de skal ikke have nyt strøelse og deres hove stopper med at vokse. Det holder jo ikke, og de skal jo også fortsat passes, så udgifter til personale kan man jo heller ikke fjerne. 

Læs hele svaret i vedhæftede dokument nedenfor.

Trine Askjær-Jørgensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen