Farrari solgt til Tyskland

11-01-2012 12:47

Signe Wiese

Den talentfulde unge springhest Farrari, der bl.a. har repræsenteret Danmark og Dansk Varmblod ved UVM på Zangersheide og ved Falsterbo Horse Show, er blevet solgt til den tyske rytter Karin Ernsting
Copyright Ridehesten.com
Stine Cassøe og Farrari under UVM på Zangersheide 2011. (Foto: Ridehesten.com)

Den nu 8-årige DV-vallak Farrari e. Rockland / Willemoes er opdrættet af Ann-Marie Kok Therkildsen & Hans Martin Hansen, og blev som 5-års solgt til Casper Cassøe. Farrari er siden blevet uddannet af den unge amatørrytter og Caspers lillesøster, Stine Cassøe, der har formået at ride hesten frem til deltagelse ved UVM på Zangersheide for 7 års heste, ligesom ekvipagen også har været til start i Scandinavian Open ved Falsterbo Horse Show to gange. Som 6-års var Farrari og Stine Cassøe topplaceret i finalen i DRF’s springchampionat, ekvipagen har været S placeret, vundet MA Danmarks Cup som 7 års, samt været en af landets mest vindende youngster de seneste 2 år. Casper Cassøe fortæller til Ridehesten.com, at der igennem længere tid har været udvist stor interesse for Farrari, blandt såvel danske som udenlandske topryttere, og at teamet omkring Farrai, der udover Stine og Casper også udgøres af Niels Jørgen Cassøe, omsider valgte at sige ja til et tilbud fra Karin Ernsting. Salget blev formidlet af Irene Braun fra Støvring Hingstedepot, og fam. Cassøe glæder sig til at følge med i Farraris videre udvikling under sin nye rytter.

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen