Flere danske sejrer ved Baltic Cup

30-05-2021 07:42

Annika Knudsen Lorentsen

I lørdagens klasser blev det til flere danske sejrer, og i holdkonkurrencerne for henholdsvis kategori 3 og 1-ponyer var det også danske hold, der red sejren i hus

Copyright Ridehesten.com
Der har været god stemning, hvor rytterne har heppet på hinanden under særligt holdkonkurrencerne. Foto: Ridehesten.com/Maria Lerche Mortensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Hos kategori 3-ponyer skulle der lørdag rides holdkonkurrence, og det blev et af de danske hold, der tog sejren efter en række flotte ridt. 

Holdet, som sikrede sig sejren, bestod af Palme Sophie Gry Jansson-Christensen, Vanessa Warburg, Amalie Breum-Harild og Selma Hundborg Dresler. Samlet sluttede holdet med 0 fejl, og dermed tog de sejren foran det andet danske hold, som blev nr. 2. 

Hos kategori 1-ponyerne var det ligeledes et dansk hold, der tog sejren. Her var det nemlig Olivia Høyer Pedersen, Thilde Strandby Møller, Emma Ponsaing og Karoline Sloth Kjær der red sejren i hus med samlet 0 fejl. 

Copyright Ridehesten.com
Lærke Godsk har vundet flere klasser denne weekend. Foto: Ridehesten.com/Maria Lerche Mortensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Flere sejrer til Lærke Godsk
Lærke Isabel Godsk har haft et særdeles succesfuldt stævne ved Baltic Cup i Bernstorffsparken, og det blev da også hende, der løb med sejren i begge lørdagens juniorklasser. 

140 cm Grand Prix-klassen vandt hun i sadlen på Cabrio, mens hun vandt Small Tour med Miss Ellie. 

Childrenrytternes Grand Prix blev vundet af Laura Thomey med Conan efter, at hun red fejlfrit i både hovedrunde og omspringning, og hele 5 sekunder hurtigere end nummer 2. 

Se start- og resultatlister her. 
 

Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen