Flotte danske militaryresultater i Baborówko

29-05-2022 15:39

Annika Knudsen Lorentsen

Ved det internationale stævne i polske Baborówko har flere danskere sikret sig placering, hvor blandt andet Peter Flarup red sig til en femteplads på 4-stjernet niveau

Copyright Ridehesten.com
Peter Flarup og Fascination i terrænet ved OL i Tokyo. Foto: Hippo Foto - Dirk Caremans
Nyheden fortsætter efter annoncen

Både i den 2-stjernede klasse for ungheste, i den 3-stjernede klasse og i den 4-stjernede klasse blev det til danske placeringer ved det internationale stævne i Baborówko, Polen i denne weekend. 

I den 2-stjernede klasse var det Hanne Wind Ramsgaard der red den 6-årige Linn e. Etoulon til en flot fjerdeplads ud af 19 ekvipager. Den danske ekvipage sluttede på deres resultat fra dressuren, idet, at de red fejlfrit både i terrænet og på springbanen. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

I den 3-stjernede klasse var det Cecilie Eriksen der sikrede sig en flot placering. Sammen med Calvin e. Calypso blev hun nr. 4 ud af hele 74 ekvipager. Ekvipagen var fejlfrie i terrænet og på springbanen, og med et godt dressurresultat på 32,7 strafpoint var en topplacering en realitet. 

I den 4-stjernede klasse lykkedes det den danske OL-ekvipage, Peter T. Flarup og Fascination e. Favorit Ask/ Lando (opdr. Jørn-Ove Jørgensen) at sikre sig en femteplads. Ekvipagen red til 33,3 strafpoint i dressuren, og med to fejl på tid i terrænet og et enkelt nedslag på springbanen sluttede de med 39,3 strafpoint, hvilket var nok til at sikre dem en topplacering. 

Resultater fra stævnet. 

Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen