Folkefest hos Helgstrand Dressage

21-12-2016 10:10

Helgstrand Dressage afholder den danske afdeling af FEI Nations Cup, der løber af staben d. 1-5 juni 2017. Det bliver 5 dage med spring og dressur i verdensklasse

 

Copyright Ridehesten.com

Andreas Helgstrand og Jens Trabjerg er hjernerne bag Equitour Aalborg, der bliver der navnet på det store internationale ridestævne, hvor FEI Nations Cup afvikles. Det betyder, at FEI Nations Cup flytter location fra Odense til Uggerhalne.

Det er to erfarne herrer, der står bag. Andreas Helgstrand er som bekendt indehaver af Helgstrand Dressage, der er en af Europas mest succesrige uddannelses-og salgsstalde, mens Jens Trabjerg er tidligere elitechef i Dansk Ride Forbund og landstræner i ridebanespringning. Derudover har Jens mange års erfaringer som arrangør af store ridesportsbegivenheder herunder JBK Horse Shows.
Derfor er visionerne også store, det er målet, at Equitour Aalborg skal blive en af de mest attraktive afdelinger af FEI Nations Cup for både ryttere og publikum. Stævnepladsen vil nemlig også være indrettet med børnetivoli, food market, stort udstillerområde og en koncertplads.

Sideløbende med FEI Nations Cup afvikles der CDI-klasser for henholdsvis senior, U25, youngrider, junior og pony.

Du kan læse meget mere HER

 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner