Trine Askjær-Jørgensen
Vestnilfeber er en virusinfektion, som kan fremkalde hjernebetændelse hos heste. Infektionen skyldes overførsel af vestnilvirus fra myg til heste. Vestnilfber forekommer hovedsageligt hos fugle, men visse myg kan overføre virusset til pattedyr som heste og mennesker.
Selve sygdommen er endnu ikke konstateret i Danmark, men nu er de første tegn fundet på, at heste har været smittet med virusset vestnilfeber. Det oplyser adjunkt og dyrlæge Pia Ryt-Hansen, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab ved Københavns Universitet i en pressemeddelelse fra Ritzau.
I en undersøgelse af blodprøver fra 822 heste landet over er der i efteråret 2025 fundet antistoffer hos fire heste i Sønderjylland og på Lolland-Falster mod det virus, der i sjældne tilfælde er årsag til sygdommen vestnilfeber.
Det er første gang, der er fundet antistoffer mod vestnilfeber hos danske heste, der ikke har været på en forudgående rejse. At der er fundet antistoffer, er tegn på, at hestene med al sandsynlighed har været smittet. Det er nemlig kroppens immunforsvars måde at reagere på en virus – ved at danne antistoffer. De fire heste har dog ikke været syge, hvad man ved af.
Hvad er vestnilfeber?
Vestnilfeber forekommer i store dele af verden, særligt Afrika. De senere år har virusset spredt sig til store dele af Europa pga. et varmere klima, som giver myggene en længere sæson at stikke i og generelt giver virusset bedre vilkår for at sprede sig. I 2018 blev sygdommen konstateret i fugle og heste i Midt- og Nordtyskland.
Vilde fugle anses for at være de naturlige værter for infektionen. Virusset overføres mellem fugle med blodsugende stikmyg, hvoraf visse myg suger blod hos både fugle og pattedyr, og således kan de overføre virus fra en smittet fugl til f.eks. en hest. Sygdommen har potentiale til at sprede sig over store afstande vha. f.eks. fugletræk.
Symptomer og behandling
Vestnilfeber forekommer typisk hos fugle, heste og mennesker. Hos heste er inkubationstiden 2-15 dage. I langt de fleste af tilfældene slipper hestene uden eller med milde, influenzalignende symptomer.
Ifølge Fødevarestyrelsen udvikles der i under 10% af tilfældene hjernebetændelse med neurologiske symptomer, ukoordinerede bevægelser, muskeltrækninger, forringet syn, rastløs vandren, delvise lammelser og manglende evne til at synke. Feber kan ses, men er ikke altid til stede.
Der findes ingen specifikke behandlingsmuligheder for vestnilfeber. Behandlingen består alene i at prøve at afhjælpe hestens symptomer med f.eks. smertestillende.
Forebyggelse og bekæmpelse
Der findes dog en vaccine mod vestnilfeber hos heste, og ifølge dyrlæge Pia Ryt-Hansen bør hesteejere overveje at lade heste i sydlige dele af landet vaccinere.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at hesteejere drøfter behov for vaccination af heste, der skal udenlands, med deres praktiserende dyrlæge. Endvidere opfordrer Fødevarestyrelsen praktiserende dyrlæger til at være opmærksomme på symptomer hos syge heste, der kan være smittet med vestnilfeber.
Sygdommen er anmeldelsespligtig, og har man mistanke om smittede dyr i sin varetægt, skal man straks tilkalde en dyrlæge.
Kan også smitte mennesker
Mennesker kan som nævnt også blive smittet med vestnilfeber, men der findes endnu ikke en vaccine til mennesker. Risikoen for at blive alvorlig syg er dog endnu mindre, end den er hos heste. Mindre end én procent af smittede mennesker bliver alvorligt syge og udvikler hjernebetændelse.
Kilder: Berlingske, Fødevarestyrelsen
