Første weekend ud af tre skudt i gang i Viborg Rideklub

05-04-2014 17:28

Nanna Nørgaard

I denne weekend, samt de kommende to weekender,  vil der i Viborg Rideklub være høj aktivitet. Lørdag og søndag, denne weekend, vil godt 200 ekvipager komme til start. Der er klasser fra MB0 og op til Intemediaire I.

Dagens første klasse var MB0 som blev vundet af Lars Bækgaard på Nørregårds Denzel med 72% efterfulgt af endnu en fra Mors nemlig Jonas A. Skjærbæk på Tailormade Red Rebel med 69%. Tredjepladsen blev indtaget af Mikæl Ketelsen på Adonis med 68,8%

Herefter var det Prix St. George der skulle afvikles og her blev det Lene Wiisbye Hansen på Edelgårdens Douglas med 70%. Tæt efterfulgt var Betina Jæger Jensen på Findus B med 69,8% og tredjepladsen indtog Tove Merlin på Lortzing 25 med 69,2%

Intermedire I blev vundet af Betina Jæger Jensen på Findus B med 70,7% efterfulgt af  Tove Merlin på Spanggårds Dawson med 69,8%. Tredje pladsen blev til allersidst indtaget af Kenneth Damgaard på Chamør med 68,1%.

Sidste klasse i dag MB2 vil fra kl. 18.00 blive afviklet indtil kl. 22.11 og her er hele 26 ekvipager der skal til start.

Hele lørdag har en af Ridehestens fotografer været tilstede og billederne vil efterfølgende være at se fra på mandag.

Se alle resultater via nedstående link.

 

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen