Glamourdale er årets dressurhest

24-11-2023 13:18

Trine Askjær-Jørgensen

Horse & Hound satte i onsdags navne på vinderne af deres 2023-priser, og én af hestene, der modtog en af de fornemme titler, var avlshingsten og VM-dressurvinderen Glamourdale

Copyright Ridehesten.com
Glamourdale og Charlotte Fry. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I onsdags afholdt det engelske hestemedie og -magasin, Horse & Hound, deres årlige prisceremoni på Dallas Burston Polo Club i Southam, England, hvor de udnævnte vinderne af Horse & Hound-priserne 2023.

Vinderne i hver af de 14 kategorier, som går lige fra årets spring-, dressur- og militaryheste til årets hestepasser, årets dyrlæge, smed og amatørrytter m.m., blev offentliggjort ved en ceremoni med 300 af hesteverdenens store navne til stede. 

Prisen og titlen som årets dressurhest 2023 gik til ingen ringere end avlshingsten og den internationale Grand Prix-hest Glamourdale e. Lord Leatherdale/ Negro, der med engelske Charlotte Fry i sadlen vandt to individuelle guldmedaljer i Grand Prix Special og Grand Prix Kür ved VM i dressur i Herning 2022.

Copyright Ridehesten.com
Glamourdale og Charlotte Fry til EM i Riesenbeck. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Allerede som 7-års i 2021 vandt hingsten VM for unge dressurheste i hollandske Ermelo, og senest var han og Charlotte Fry ved EM i dressur i tyske Riesenbeck i september med på det guldvindende engelske dressurlandshold og vandt en individuel sølvmedalje i Grand Prix Kür, hvor de satte personlig rekord med 92,379%.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Bag verdensmesteren i dressur, britiske Charlotte Fry og Glamourdale, står ikke blot hendes træner, danske Anne van Olst, men også hingsteholderen, hollandske Gertjan van OlstI magasinet Ridehestens januarnummer 2023 kan du møde trioen, for vi besøgte nemlig Van Olst Horses i Holland for at blive klogere på deres setup omkring hestene, hvad det har krævet at vinde ved VM osv.

Se Van Olst Horses' opslag på Facebook her:

Se video af ekvipagens rekordkür fra EM her:

Kristine Ulsø Olsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen