Annika Knudsen Lorentsen
Når efteråret for alvor sætter ind, begynder mange heste at sætte en tæt vinterpels. For den hest, der rides regelmæssigt gennem vinteren, kan den tykke pels dog blive en udfordring. En våd og svedig hest bruger lang tid på at tørre, og derfor vælger mange ryttere at klippe hesten helt eller delvist.
Men hvornår er det egentlig en god idé at klippe, hvor meget pels bør man fjerne, og hvordan sikrer man, at hesten stadig kan holde varmen? Klipning kræver, at man tænker på hestens vintermanagement som en helhed.
Hvorfor klipper man hesten?
Hestens vinterpels er en naturlig og effektiv beskyttelse mod kulde. De lange hår kan rejse sig og danne et isolerende luftlag omkring kroppen, og derfor kan en rask hest med en naturlig vinterpels ofte klare ganske lave temperaturer uden dækken.
Problemet opstår, når hesten samtidig arbejder. En hest med en kraftig vinterpels kan blive meget varm og svede under ridning, og den lange pels kan efterfølgende gøre det vanskeligt at få hesten tør igen. Klipning kan derfor være en fordel for heste, der trænes regelmæssigt gennem vinteren. Det kan både gøre hesten mere komfortabel under arbejdet og forkorte den tid, der går, før den er tør efter træning.
For nogle heste er en delvis klipning rigeligt, mens andre – eksempelvis heste i hårdt arbejde – kan have glæde af at få fjernet mere af pelsen.
Klipning er ikke nødvendigvis for alle
Der er også gode argumenter for at lade hesten beholde sin naturlige pels. En uklippet hest har en indbygget isolering, som hjælper den med at regulere kropstemperaturen gennem vinteren. Hvis hesten kun arbejder let og ikke bliver meget svedig, er der derfor ikke nødvendigvis nogen grund til at klippe den.
Det samme gælder heste, som går meget ude og har gode muligheder for at søge læ. Her kan den naturlige pels være en vigtig del af hestens beskyttelse mod vejr og vind.
Man bør også tænke over hestens øvrige forhold. En tynd, ældre eller syg hest kan have vanskeligere ved at holde varmen end en sund hest i god huld, og dens behov bør derfor vurderes individuelt.
Klipning bør altså først og fremmest ses som et managementværktøj – ikke som en fast del af vinterrutinen for alle heste.
Hvornår skal hesten klippes?
Det første klip ligger for mange heste omkring oktober, men tidspunktet bør afhænge af, hvor meget pels hesten har sat, hvor meget den arbejder, og hvor meget den sveder. En hest med meget kraftig pels og et højt træningsniveau kan have behov for at blive klippet tidligere end en hest, der arbejder mindre.
Der er heller ikke nødvendigvis tale om én klipning for hele vinteren. Pelsen vokser videre, og en hest, der holdes regelmæssigt i arbejde, kan have behov for at blive klippet flere gange i løbet af efteråret og vinteren. Hvor ofte afhænger blandt andet af hestens pelstype, arbejdsniveau og ønsket om, hvor kort pelsen skal være.
Det er samtidig værd at overveje, hvor meget man klipper. En delvis klipning kan være et godt kompromis for heste, der arbejder moderat. Eksempelvis hvor man fjerner primært pels fra de områder, hvor hesten bliver varm og svedig, mens en større del af kroppen fortsat har den naturlige pels som beskyttelse.
Gør klipningen så behagelig som muligt
For nogle heste er klipning en rutine, mens andre synes, at både lyden og vibrationerne fra klipperen er ubehagelige. Det er derfor en god idé at gøre hesten fortrolig med klipperen, inden selve klipningen skal foregå.
Hvis hesten er utryg, bør man ikke forsøge at gennemtvinge en fuld klipning. World Horse Welfare anbefaler i stedet at dele tilvænningen op i små trin. Hesten kan først vænne sig til lyden på afstand, derefter til at få klipperen – slukket – berørt kroppen og senere til vibrationerne, inden man begynder at klippe. Først når hesten er afslappet ved ét trin, går man videre til det næste.
Det kan tage flere sessioner, og det er derfor en fordel at begynde tilvænningen i god tid. Selve klipningen bør foregå i rolige og sikre omgivelser. Sørg for et godt underlag, god plads og orden omkring eventuelle ledninger. Hvis der anvendes ledningsdrevne klippere, bør der være fejlstrømsafbryder, og ledningen skal holdes sikkert væk fra hestens ben.
En ren hest og skarpe skær gør arbejdet lettere
Forberedelsen har stor betydning for resultatet. En ren og tør pels er væsentligt lettere at klippe end en pels med støv, mudder og fedt. Er det varmt nok, kan hesten med fordel vaskes dagen før, mens en grundig strigling eller en varm, fugtig klud kan være et alternativ i koldt vejr.
Klipperens skær skal være rene og skarpe. Sløve skær arbejder dårligere, kan give et ujævnt resultat og udvikler lettere varme. Hav gerne et ekstra sæt skær klar, så klipningen ikke går i stå, hvis det første sæt bliver varmt eller mister skarpheden.
Undervejs bør man holde øje med temperaturen på skærene. Bliver de varme, skal der holdes pause, så hesten ikke risikerer at blive generet eller brændt. Det anbefales også at oliere skærene efter producentens anvisninger.
Klip med hårene – eller mod hårene?
Når man skal opnå en ensartet klipning, klippes der normalt mod hårenes groretning med lange, overlappende strøg. Ved hvirvler og områder, hvor hårene skifter retning, skal man være ekstra opmærksom på retningen, så man undgår ujævnheder.
Det kan være en stor hjælp at markere klippelinjerne med kridt eller lignende, inden man begynder. Især ved mere omfattende klipninger gør det det lettere at få samme højde på begge sider af hesten.
Omkring ben, ansigt, albuer og andre områder med tynd hud eller knoglefremspring skal man arbejde ekstra forsigtigt. Her kan mindre trimmere være lettere at kontrollere end store klippere.
Når klipningen er færdig, kan en varm, fugtig klud bruges til at fjerne løse hår og eventuelle rester fra huden.
Hvad med kulde og dækken?
Det er her, klipningen for alvor ændrer hestens vintermanagement. Når en del af vinterpelsen fjernes, mister hesten noget af sin naturlige isolering. En klippet hest kan derfor have behov for dækken under forhold, hvor en tilsvarende uklippet hest ikke ville have brug for det.
Der findes dog ikke én bestemt temperatur, hvor alle klippede heste skal have et bestemt dækken. Hestens størrelse, huld, alder, pelstype, hvor meget den er klippet, om den står inde eller går ude, samt vind, regn og adgang til læ spiller alle en rolle.
En hest, der kun er klippet på hals og under bugen, kan eksempelvis have helt andre behov end en hest, der er klippet over næsten hele kroppen.
Det er derfor bedre at vurdere den enkelte hest end at følge en fast dækkenguide slavisk.
Et af de vigtigste principper i vintermanagement er, at en hest ikke automatisk skal have et tungere dækken, blot fordi temperaturen falder. Overdækning kan få hesten til at svede og blive utilpas, og fugt under dækkenet kan samtidig forringe isoleringen.
Et godt udgangspunkt er at mærke efter under dækkenet omkring manken, halsen og kroppen. Hesten skal føles behageligt varm og tør – ikke kold, men heller ikke varm og fugtig. Tegn på, at hesten fryser, kan blandt andet være rystelser, at den søger læ eller står med halen tæt ind til kroppen. Omvendt kan sved, varm fugtig hud og uro være tegn på, at den har det for varmt.
Dækkenet skal desuden passe ordentligt. Det bør kontrolleres dagligt, så man opdager eventuelle tegn på slid, gnavesår eller fugt.
Husk også foder og læ
En hest bruger energi på at holde varmen, og i koldt vejr er adgangen til tilstrækkeligt grovfoder vigtig, fordi fordøjelsen af fibre producerer varme. Samtidig bør hesten have mulighed for at søge læ for vind og nedbør.
For den klippede hest bliver disse forhold endnu vigtigere, fordi den ikke længere har den samme naturlige pels som beskyttelse.
Den gode vinterklipning handler derfor ikke kun om at fjerne pels. Det handler om at finde den rigtige balance mellem hestens arbejdsniveau, pels, vejrforhold og øvrige management. En hest, der holdes passende varm, tør og komfortabel, har langt bedre forudsætninger for at trives gennem vinteren – uanset om den er klippet lidt, meget eller slet ikke.
Kilder:
