Har du set VM i Aachens specielle AI-video?

19-05-2026 13:02

Trine Askjær-Jørgensen

VIDEO: I forbindelse med, at der er under 100 dage til sommerens helt store mesterskab, nemlig VM i Aachen, blev der på den officielle Instagram-profil og hjemmeside delt en video som promovering, der tydeligvis er lavet med kunst intelligens. Har du set den?

Nyheden fortsætter efter annoncen

Under titlen "Big Dreams Deserve a Big Stage" blev der på den officielle Instagram-profil for FEI-verdensmesterskaberne i Aachen 2026 delt en ret speciel video, der skulle fungere som promovering i forbindelse med, at der nu er under 100 dage til, det store arrangement afvikles.

Videoen er tydeligvis lavet med AI (kunstig intelligens) og viser en hest, der drømmer om at præstere på den tyske stævneplads, ligesom den springer, trækker en vogn og går dressur – uden en rytter eller kusk. Hesten bliver også redet af en shetland-lignende pony og laver sågar en saltomortale.

– Alt er muligt. Alt er en drøm. Eller måske ikke? skriver arrangørerne selv på deres hjemmeside. Videoen er lavet i samarbejde mellem Aachen-Laurensberger Rennverein og Gravity Digital.

Opslaget på Instagram har fået mange likes og kommentarer, og ikke alle reaktioner er lige positive. Nogle bemærker spøgende: Hvis bare rigtige heste var smukke nok til at bruge i en promoveringsvideo, mens andre skriver: Store drømme fortjener bedre indhold eller bedre end AI.

Har du set videoen, og hvad synes du?

Nyheden fortsætter efter annoncen

Sommerens store mesterskaber
Verdensmesterskaberne afvikles den 11.-23. august 2026, hvor der i intet mindre end seks ridesportsdiscipliner skal konkurreres om årets største titler. Det gælder springning, dressur, military, paradressur, kørsel og voltigering.

I forbindelse med 20-års jubilæet siden VM blev holdt i Aachen i 2006 vender mesterskaberne i år tilbage til den tyske by, hvor stævnepladsen er kendt for at være en af verdens største, bedste og mest prestigefyldte at ride på.

Ved det ikoniske mesterskab i 2006 vandt Andreas Helgstrand og Blue Hors Matiné individuelt VM-sølv – en oplevelse og ikke mindst YouTube-video, som rigtig mange har set og husker tydeligt. Se eller gense den nedenfor.

Læs mere om programmet, billetter mv. på hjemmesiden Aachen2026.com

Andreas Helgstrand og Blue Hors Matiné ved World Equestrian Games i Aachen 2006:

 

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen