Haslev tog mesterskabsguld på hjemmebane

19-08-2026 06:13

På hjemmebane blev det en weekend, Haslev Køre- og Rideforening sent vil glemme. Samtidig med 100-års jubilæet kunne klubben nemlig fejre mesterskabsguld, da et af deres hjemmehold sejrede i Agria DRF-mesterskabet for klubhold i military

Copyright Ridehesten.com
Haslev Køre- og Rideforening tog guld på hjemmebane i weekenden, da Agria DRF-mesterskabet for klubhold i military blev afviklet. Det vindende hold bestod af Camilla Eriksen på Union Jack Z, Maiken Megbly Iversen på Sartre, Caroline Mie Blæsbjerg på Caidero M og Iben Fertner på Tornado Van De Groeneweg. Foto: Gfoto.dk
Nyheden fortsætter efter annoncen

Der var både jubilæumsfejring og mesterskabsguld på programmet hos Haslev Køre- og Rideforening i weekenden, hvor Agria DRF-mesterskabet for klubhold i military blev afviklet. Værtsklubben satte et flot punktum for en weekend, hvor klubben samtidig kunne fejre sit 100-års jubilæum, da Haslevs hold 3 løb med mesterskabstitlen. 

I alt 12 klubhold kæmpede om medaljerne, og allerede efter lørdagens dressur og springning havde hjemmeholdet lagt sig i spidsen med 96,1 strafpoint. Klithuse Militaryklubs hold 2 var dog lige i hælene på dem med 96,2 strafpoint, så der var lagt op til en spændende afgørelse, da rytterne søndag skulle ud i terrænet. 

Her holdt Haslev-holdet fast i føringen, da ekvipagerne kom flot i mål efter terrænet med nul fejl, og dermed kunne holdet altså bevare de 96,1 strafpoint fra de to første discipliner. Det efterlod absolut ingen tvivl om guldmedaljen, som gik til hjemmebaneholdet. 

Klithuse Militaryklub havde også muligheden for at tage titlen i løbet af weekenden, men holdet sluttede terrænet med 1,2 strafpoint og endte dermed på 97,4 strafpoint samlet. Det sikrede dem en flot sølvmedalje, mens Haslev Køre- og Rideforenings andet hold tog bronze med 99 strafpoint. 

Copyright Ridehesten.com
De tre hold, der tog medaljer. Fv. Klithuse Militaryklub hold 2, Haslev Køre- og Rideforening hold 3 og Haslev Køre- og Rideforening hold 1. Foto: Gfoto.dk
Nyheden fortsætter efter annoncen

Fire ekvipager sikrede guldet
Mesterskabet for klubhold afvikles på tværs af forskellige sværhedsgrader, hvor holdet skal have ekvipager til start på forskellige niveauer. En holdt består af enten tre ryttere på tre heste/ponyer eller fire ryttere på fire heste/ponyer fra samme klub. Ved fire ekvipager skal mindst én være en ponyekvipage. 

Det er de tre bedste resultater på holdet, der tæller i det samlede resultat. Det hold, der efter de tre discipliner har færrest strafpoint, vinder mesterskabet. 

På Haslevs guldhold red Camilla EriksenUnion Jack Z e. Ulove Des Charmes/ Songline XX, Maiken Megbly Iversen Sartre e. Delikat/ Hohenstein E.H., Caroline Mie BlæsbjergCaidero M e. Cador/ Le Cou Cou og Iben Fertner på ponyen Tornado Van De Groeneweg e. Caherlistrane Robbie/ Conor Mac Nessa.

Dermed kunne hjemmeholdet ikke alene fejre 100 år med Haslev Køre- og Rideforening, men også sætte et stort sportsligt punktum for jubilæumsweekenden med mesterskabsguld og bronze på hjemmebanen.

Copyright Ridehesten.com
Det blev en fantastisk weekend i klubben, der måde kunne fejre 100-års jubilæum samt en guld- og bronzemedalje. Foto: Gfoto.dk

Se alle stævnets resultater her. 

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen