Hele fire danskere til Top 10

24-11-2022 09:03

Annika Knudsen Lorentsen

Det bliver en spændende weekend for dressurinteresserede, når nogle af verdens absolut bedste ryttere tørner sammen i Lövsta Top 10 Dressage i Stockholm. Hele fire danske ryttere er blandt de 10 startende

Copyright Ridehesten.com
Carina Cassøe Krüth og Heiline's Danciera. Foto: Roland Thunholm/SIHS
Nyheden fortsætter efter annoncen

40 procent af deltagerne ved weekendens Lövsta Top 10 Dressage ved Stockholm International Horse Show er danske ryttere. Hele fire danskere er klar til at ride i den prestigefyldte konkurrence, hvor der er store præmiesummer på højkant. 

Tidligere på efteråret stod det klart at både Cathrine Laudrup-Dufour og Carina Cassøe Krüth ville deltage ved stævnet, men de får ligeledes selskab af rytterkollegaerne Daniel Bachmann Andersen og Andreas Helgstrand. De tre førstnævnte var alle en del af VM-guldholdet i sommers, men det er kun Carina der medbringer hesten, som hun red ved VM.

Copyright Ridehesten.com
Jessica von Bredow-Werndl og TSF Dalera. Foto: Roland Thunholm/SIHS

Både Cathrine og Carina deltog ved stævnet i Stockholm sidste år, hvor de sikrede sig anden- og tredjepladsen, kun overgået af verdensetteren, tyske Jessica von Bredow-Werndl. Netop verdensetteren er igen at finde på startlisten, og hun vil uden tvivl sikre hård konkurrence til de danske ryttere. Bredow-Werndl er fornyligt vendt tilbage til stævnebanen efter barselsorlov, og sammen med hendes tophest TSF Dalera sejrede hun fornyligt i World Cup-kvalifikation i Lyon. 

Copyright Ridehesten.com
Cathrine Dufour og Bohemian. Foto: Roland Thunholm/SIHS

De danske heste
I Stockholm medbringer Cathrine Laudrup-Dufour sin tophest Bohemian e. Bordeaux/ Samarant, som sidst var til start ved det internationale stævne i Aachen i starten af juli. Carina Cassøe Krüth medbringer Dansk Varmblodshesten Heiline's Danicera e. Fürstenball/ De Niro (opdr. Stald Heiline), som netop var hesten hun red, da Danmark vandt VM-guld i sommers.

Copyright Ridehesten.com
Daniel Bachmann Andersen med Zippo M.I. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Daniel Bachmann Andersen medbringer Dansk Varmblodshesten Zippo M.I. e. Blue Hors Zack/ Blue Hors Don Schufro (opdr. Steen Bo Larsen), som han blev 3'er med ved World Cup-kvalifikationen i Herning i oktober. Andreas Helgstrand medbringer den 8-årige Dansk Varmblodshoppe Queenparks Wendy e. Sezuan 2/ Blue Hors Soprano (opdr. Kurt Gosmer), som sidste år blev 4'er ved UVM for 7-års heste.

Copyright Ridehesten.com
Andreas Helgstrand med Queenparks Wendy. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Spændende startfelt
Der er uden tvivl lagt op til en spændende konkurrence, når de fire danske ryttere og verdensetteren skal konkurrere mod tyske Isabell Werth, tyske Benjamin Werndl, hollandske Dinja van Liere og de to svenske ryttere Patrik Kittel og Therese Nilshagen. 

Rytterne skal i aktion første gang lørdag i Grand Prix, mens Grand Prix Kür afholdes på søndag.

Følg stævnet her.

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen