Herbie kæmper for sit liv

23-04-2020 08:57, af Annika Knudsen Lorentsen

Tre gange har den danske vallak Herbie Hancock Graftebjerg været under kniven i en operation for kolik, og hans svenske rytter Alva Lander, som sammen med Herbie er gået hele vejen fra juniorklasserne til Grand Prix, kæmper for sin Herbie og fortæller, at den seneste operation er gået godt

Copyright Ridehesten.com
Alva Lander og Herbie Hancock Graftebjerg ved JBK i 2015. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

Dansk Varmblods-vallakken Herbie Hancock Graftebjerg e. Blue Hors Hertug/Michellino (opdr. Ea og Arne Bjerg-Nielsen) har haft en succesfuld karriere, først under de danske ryttere Signe Karstoft Birch, Rune Villum og Sidsel Mørkenborg-Riis og siden under svenske Alva Lander, som har haft fornøjelsen af at udvikle sig sammen med Herbie hele vejen fra juniorklasserne til Grand Prix. 

Alva Lander skriver i et Instagram opslag, at den 18-årige vallak for tredje gang har haft et tilfælde af kolik og derfor er blevet opereret. 

– I går skete der, hvad der ikke måtte ske. Herbie fik kolik, og i aften blev han opereret for tredje gang. Operationen er gået godt, han er den stærkeste jeg kender. En 18 år gammel kriger, jeg tror på dig Herbie, skriver Alva om vallakkens tilstand. 

Herbie Hancock Graftebjerg har deltaget i finalen ved Dansk Ride Forbunds championater både som 4-, 5- og 6-års. Som 4-års løb Herbie med sejren, hvor han flot fremvist af Signe Karstoft Birch blandt andet fik 9,3 for trav. Igen som 5 års red Signe vallakken til en flot placering, denne gang blev de nr. 4 og parret fik hele 9,5 for trav. 

Som 6-års blev det til en flot 6. plads, hvor igen traven var det absolutte højdepunkt og blev belønnet med et 9-tal. Her blev Herbie redet af Sidsel M. Johansen.

Med Rune Villum deltog vallakken som 5 års ved både Falsterbo Horse Show og UVM i Verden i sommeren 2007, mens Herbie også var meget succesfuld i Dansk Varmblods unghestechampionat og endte som nr. 2 sammen med Signe Karstoft Birch ved Dansk Varmblods Hingstekåring tilbage i marts 2007.

Internationalt har Herbie haft en karriere med Alva Lander, som har deltaget i flere ungdomsmesterskaber og gået hele vejen fra juniorklasserne til Grand Prix. Ved Falsterbo Horse Show sidste år vandt ekvipagen U25 Grand Prix-Kür.

Vi ønsker Herbie god bedring, og krydser fingre for at han hurtigt kommer ovenpå.

Læs også

Webredaktør

Har du en nyhed eller en god historie?

Kristine Ulsø Olsen

Webredaktør og nyhedsvagt

Kristine Ulsø Olsen
20 24 29 25
kuo@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Dyreste hoppeføl til Danmark (video)

12-07-2020 21:19, af Thomas Bach Jensen
Avl|

Et mørkrødt hoppeføl fik i dag højeste bud på Oldenburger Verbands online følauktion, nemlig 81.000 euro, hvilket er over 600.000 dkk. Føllet blev erhvervet af en dansk stamkunde

Kristin Andresen har vundet voldgiftssag

10-07-2020 14:29, af Thomas Bach Jensen

I en voldgiftssag har Kristin Andresen fået medhold i en tvist med det tyske hannoveraneravlsforbund

Hest aflivet efter fald fra trailer

08-07-2020 15:05, af Thomas Bach Jensen

I formiddag faldt en hest af en trailer under kørsel på landevejen på Lolland, hvor hesten havde sparket rampen af og derefter rev sig løs. Hesten måtte aflives efter fald fra traileren

Alexander Godsk er en ambitiøs ung mand

07-07-2020 07:11, af Annika Knudsen Lorentsen

Den unge springrytter, Alexander Godsk, er bosat på sine forældres gård på Fyn, og her træner han flittigt for at holde sig selv og sine heste i form til at ride med på højt niveau, og trods sin unge alder, har han allerede flere gange vundet i de højeste seniorklasser

Lige ret for alle sportsgrene i Danmark, tak!

08-07-2020 12:30, af Britt Carlsen

Dansk Ride Forbunds formand Ulf Helgstrand retter en skarp kritik mod de ulige retningslinjer i forhold til forsamlingsforbuddet, hvor der åbnes op for tilskuerantallet – kun til fodboldkampe

Kom helt tæt på Agnete Kirk Thinggaard

10-07-2020 07:20, af Kristine Ulsø Olsen

I et åbenthjertet og ærligt interview fortæller Agnete Kirk Thinggaard om hverdagen på Julianelyst og om hvordan det er, når ambitionen om at være ponymor må lægges på hylden

14-årige Emmelie Aabech giver ikke op

08-07-2020 07:23, af Annika Knudsen Lorentsen

Emmelie Aabech rider i år sit sidste år som childrenrytter, og på grund af corona-pandemien er det EM hun håbede at kunne ride blevet aflyst, så nu håber hun og tror på, at hun næste år kan klare sig i juniorklasserne

Kriterier for udtagelse til UVM i dressur

07-07-2020 15:00, af Thomas Bach Jensen

Grundet corona-situationen afvikles verdensmesterskaberne for unge dressurheste i år ikke i august måned, men i stedet for i dagene 9.-13. december 2020. Danmark har ét udtagelsesstævne i oktober

Med Ridehesten hos Nordentoft (video)

05-07-2020 14:48, af Thomas Bach Jensen

Du kan komme med magasinet Ridehesten på besøg hos Nordentoft Equestrian på Krastrup Herregaard i det nye julinummer af magasinet, der netop er på gaden nu

U25-bruttohold til EM i dressur er udtaget

11-07-2020 13:04, af Thomas Bach Jensen

Forud for årets EM i dressur for U25, der afvikles i Ungarn, har landstræner Nathalie Zu Sayn Wittgenstein og holdleder Mette Müller udtaget seks ekvipager til bruttotruppen