Maja Golles
Den hest, der i weekenden blev fundet død på sin fold ved Holbæk, meldes nu ikke længere dræbt. En obduktion på Bioteknisk Institut i København har nemlig slået fast, at hesten er død af helt naturlige årsager. Det, som politiet anså for at være et skudhul, menes nu at være spor efter en fugl, der har hakket i hesten. Niels Olesen, der ejer hesten, siger til TV2 ØST, at han er lettet over, at det nu viser sig, at der ikke er nogen, der har skudt hesten, og han tør igen sætte sine andre heste på fold. Mon ikke mange hestefolk landet over deler denne lettelse? Kilde: TV2 ØST