Hingste forfører hopperne med deres dybe stemme

04-12-2020 17:00

Merete Haahr

Avl

Den dybe baryton med den romantiske stemme har måske til formål at erobre kvindehjerter, og forskning viser, at hingste ikke står tilbage for at bruge deres dybe stemme til at forføre hopperne med

Copyright Ridehesten.com
Hopper finder hingste med en dybere vrinsken mere attraktive Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Hopper tiltrækkes af en dyb vrinsken, viser et studie udført af forskere på universitetet i Rennes, Frankrig. De lavere frekvenser i hingstes stemmer viste sig at havde sammenhæng med større hingste, som havde et roligere temperament og deres afkom havde tendens til at overleve længere.

Den dybere stemme ser ud til, ligesom hos mennesker, at gøre hingsten mere attraktiv overfor hopperne, og gør hopperne mere modtagelige overfor hingstens tilnærmelser. Forskerne mener disse fund også kan bruges til at hjælpe hesteavlere udvælge den bedste hingst til fremtidig avl.

Professor Alban Lemasson, biolog på universitetet i Rennes, Frankrig forklarer, at den dybe stemme hos hingste, får hjertet til at slå langsommere, og det forhøjer deres chancer for succesfuld reproduktion. Hingstenes akustiske signaler spiller måske en rolle på tidspunktet, hvor flokken opbygges, og det spiller også en rolle i stimulation af hopperne, når først flokken er dannet.

Dette understøtter foreløbige fund, der viser at hopper baserer deres tilnærmelser til ukendte hingste, baseret på mængden af vokale signaler som udspilles under det første møde. Disse signaler udløser hoppens forberedelse til parring, blandt andet ved at hun løfter halen og står med spredte bagben.

Copyright Ridehesten.com
Dybere vrinsken er ofte forbundet med en større størrrelse og bedre fertilitet, således at et kommende føl vil have bedre chance for at overleve Foto: Shutterstock

Vilde heste lever i haremmer, hvor en voksen hingst har to eller tre hopper som har et tætknyttet forhold. Når de unge hopper bliver seksuelt modne, forlader de gruppen og danner deres eget harem sammen med en ny hingst, eller også knytter de sig til et andet eksisterende harem. Det forklarer, hvorfor stemmen er blevet en så vigtig del af hestenes adfærd, idet hopperne ofte vælger deres nye harem på lang afstand.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Lyd er en effektiv måde for hingste at give information til potentielle nye hopper i haremmet, og det er en måde at undgå de voldsomme kampe med rivaliserende hingste, som prøver at vinde en hoppe.
I et studie offentliggjort i Public Library on Science One, har professor Lemarsson og hans kolleger optaget vrinsken fra 15 avlshingste på franske stutterier. De tog blod- og sædprøver fra hver hingst, og målte deres hjerterytme.
Forskerne spillede efterfølgende optagelserne til 40  hopper, i alderen mellem 7 og 27 år på National stutteriet i Frankrig. Hopperne blev placeret på en gang med en højtaler i hver ende ad gangen, hvorigennem der blev afspillet vrinsken fra to forskellige hingste.
Forskerne fandt at hoppene havde tendens til at flytte sig henimod den højtaler, der afspillede den dybeste vrinsken. De fandt også, at de hingste med en dyb vrinsken, ofte var større, og dermed bedre til at beskytte flokken. De havde ligeledes et langsommere hjerteslag, hvilket betød, at de var roligere, og og det viste sig også at færre af deres afkom døde inden eller kort tid efter fødslen.

– Vrinsken giver en hel del information omkring de reproduktive og sociale kvaliteter som en hingst besidder, forklarer Professor Lemasson.

Når heste lever vildt, bliver hopperne året rundt ved hingstene, så derfor er det vigtigt for dem at finde den mest dominerende, rolige og fertile partner.

–  Det at foretrække dybe stemmer er ikke unikt for heste. Det samme fænomen gør sig gældende hos mennesker, hvor  kvinder finder mænd med dybere stemmer mere attraktive. Koalaer, bisonokser og pandaer er også mere tiltrukket af hanner med dybe stemmer. Vores data bekræfter også at ikke alle dybe stemmer er lige attraktive, og der er brug for nye undersøgelser omkring bioakustik og dens betydning for reproduktion, slutter professor Lemasson.

Læs det Franske studie i Plos One

Læs mere om reproduktion i magasinet Ridehesten - du kan søge på emnet i artikeldatabasen her på sitet.

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen