Højdepunkter fra CSI5* i Basel

16-01-2011 07:53
Udvalgte resultater fra weekendens internationale springstævne i Schweiz
Copyright Ridehesten.com
Rolf-Göran Bengtsson og Ninja la Silla, der her ses under WEG Kentucky 2010, blev nr. 3 i den ene af fredagens 1.50 m klasser (Arkivfoto: Ridehesten.com)

D. 13.-16. januar afholdes det internationale springstævne CSI5* Basel 2011. Ingen danskere er til start ved stævnet, men vores svenske naboer repræsenteres af Rolf-Göran Bengtsson, der fredag blev placeret som nummer 3 i 1.50 m klassen 'Championat of Stadt Basel' på Ninja la Silla e. Guidam / Lys de Darmen, blot få tiendedele efter klassens vinder, brasilianske Alvaro Miranda på AD Ashleigh Drossel Dan e. Drosselklang / Ashleigh Brigadier og andenpladsen som gik til Christian Ahlmann fra Tyskland på Taloubet Z e. Galoubet A.S.F. / Polydor. Fredag bød på endnu en 1.50 m klasse, 'Prize of Emil Frey AG', der blev vundet af engelske Guy Williams på Torinto van de Middelstede e. Remondo / Azur Depaulstra over halvandet sekund hurtigere end klassens toer, Simon Delestre og Bijou Orai e. Toulon / Calypso III fra Frankrig. Tredjepladsen gik til hollandske Gerco Schröder der red på Eurocommerce Pennsylvania e. Gambrinus / Pilot. Lørdagens højeste klasse var 'Prize of LGT' (1.50 m), og også her var franske Simon Delestre med i top 3, denne gang som klassens vinder på Napoli du Ry e. Baloubet du Rouet / Silvio I. Nummer to blev Michæl Whitaker som red på Little Lady e. Laptop / Grannus foran Martin Fuchs og Ideo du Thot e. Arioso du Theillet / Shaliman du Thot fra Schweiz, der endte på en tredjeplads. Stævnet afsluttes søndag eftermiddag med en 1.60 m klasse. Alle resultater samt mere info om stævnet kan ses ved at følge linket til højre.

Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen