Højt humør til åbent hus på Bøgegården

22-04-2018 17:42

I dag var åbent hus-turen gået til Stald Bøgegården hos Familien Schmidt i Sønderjylland, hvor der blev vist flere interessante hingste og tilhørende afkom

Copyright Ridehesten.com
Stinna og Jørgen Schmidt blev kørt ind i hestevogn

Igen i år var det et særdeles vellykket åbent hus som her til eftermiddag blev afholdt hos Stald Bøgegården ved Stinna og Jørgen Schmidt i den sønderjyske by Bolderslev.

Sidste år kom Jørgen Schmidt ind i ridehuset i en bobslæde anført af en hafflinger – i år havde han taget han konen Stinna med og i stedet byttet bobslæden ud med en hestevogn,  flot anført at et spand haflinger. Her bød Jørgen velkommen og tilkendegav hvor glad han var for den store opbakning til dagens arrangement.

Herefter overtog Flemming Schultz mikrofonen for resten af hingstefremvisningen, hvor publikum fik lov til at opleve stedets hingste. Den første i rækken var den smarte DSP ponyhingst Mr. Gold Watson som blev flot mønstret af stedet søn, Jacob Schmidt.
Den bare 3-årig Bøgegårdens Barmuda e. Balou/Bøgegårdens Apollo var første springhest i ringen hvor han blev flot fremvist af stedet springrytter, Jesper Meyenburg. Efter ham fulgte den meget lovende præmiehingst Schuberts Aston e. Bøgegårdens Alphabeat/Solos Landtinus med Silje Bakken i sadlen, som i den grad viste hvilke gangarter hingsten indeholder.

Copyright Ridehesten.com
Et af de smarte føl efter Bøgegårdens Santiago

Tradionen tro blev der ligeledes vist Oldenborg hingste, samt nyeste skud på stammen efter Bøgengårdens hingste.

Hos Bøgegården fik man i år ikke bare en præmiehingst, faktisk hele to blev det til og endda i hver sin disciplin. Syvhøjegårds Unforgetable S e. Untouchable/Cassini I blev vist i fin stil ligesom Bøgegårdens Zidane e. Zirocco Blue/C-Indoctro og Bøgegårdens Gladiola e. Bøgegårdens Graf’s Stakkato/Bøgegårdens Apollon.

Copyright Ridehesten.com
Silje Bakken og Bøgegårdens Boney M

For de dressur-interesserede var det et gensyn med Bøgegårdens Boney M e. Belissimo M/Worldly som sidste år kun blev vist for hånd grundet en skade, men i år blev vist under Silje Bakken.

Copyright Ridehesten.com
Kristian Würtz Green har overtaget tøjlerne på Bøgegårdens Santiago og det ser særdeles lovende ud for fremtiden

En af de to hingste som fik absolut højest klapsalver, var Bøgegårdens Santiago e. Soliman de Hus/Wesley som blev flot fremført af hans nye rytter, bare 15-årige Kristian Würtz Green, hvor man virkelig kunne se hvilken udvikling ekvipagen har haft siden man sidst så dem ved hingstekåringen i Herning.

Sidste hest som lukkede og slukkede den ride-mæssige del, var den imponerende Bøgegårdens Alphabeat e. Ampere/Blue Hors Don Schufro. Hingsten har ligesom Santiago gennemgået en imponerende udviklingen over det sidste års tid og viser stort potentiale for samling. En hest som i fremtiden bliver spændende at følge.

Sidst men ikke mindst blev det flotte åbent hus-arrangement afsluttet med at der blev tændt op i grillen, hvor der blev serveret en pølser med brød.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen