Britt Carlsen
De hollandske verdensmestre gentog sejren fra WEG i Aachen sidste år, tre hollændere Vincent Voorn, Jeroen Dubbeldam og Albert Zoer red fejlfrit og da Christian Ahlmann fik fire fejl og Marcus Ehning blev diskvalificeret for tredje dag i træk, afgjorde Zoer sejren til Holland. Tyskerne vandt sølv, englænderne bronze og Schweiz sluttede lige udenfor medaljerne. De svenske ryttere sluttede på femtepladsen og nordmændene blev nr. seks, og det betyder at de to nationer er kvalificeret til OL sammen med Holland, Tyskland, Schweiz, England og Ukraine.