Hot Mix i særklasse

16-11-2014 12:00

Dagens første klasse ved Blue Hors Dressurfestival gav en sikker sejr til berider Carina Cassøe Krüth 

Selvom dagen startede tidligt på Blue Hors i dag, med Prix st. Georges, så var det en særdeles interessant klasse, hvor flere fremtidsstjerne blev vist for publikum.

Carina Nevermann Torup og den dejlige guldmedaljehoppe Sirikit e. Blue Hors Hotline satte niveauet højt med et ridt til 73,202% og hun holdt fast i sin topplacering lige indtil Agnete Kirk Thinggaard red på banen med sin nye hest Cassio e. Tannenhof's Conteur - deres samarbejde er forholdsvist nyt og det var deres første start på landsstævneniveau. Den imponerede skimmel ser ud til at kunne udvikle sig til en kommende tophest for Agnete, der i dag red sig i spidsen af konkurrencen med 73,64%
Det så ud til at det kunne "holde hjem" for Agnete, men så red Carina Cassøe Krüth på banen med Heiline's Hot Mix, Hot Mix har denne weekend levet op til sit sit navn, for Hotline-sønnen startede med at være panisk bange for den smukke udsmykning i hallen. I går kunne Carina ride banen igennem ved ikke at kræve det optimale af Hot Mix, og så var parret klar til i dag at ride op til noget af deres bedste, et sikkert, fejlfrit program i stor harmoni. Og dommerne honorerede det med 75,482% og dermed sejr i klassen,

Se resultatet her

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen