Hvad sker der fredag i Falsterbo?

11-07-2014 08:23

På springbanen er det i dag tid for Furusiyya Nations Cup, og finale for 5-års hestene, mens det på dressurbanen går løs med Grand Prix og U25 samt kvalifikation til 7-års championatet

Copyright Ridehesten.com

På dressurbanen er der i dag fuldt program. Første klasse starter kl. 9, det er World Dressage Matsters for U25 ryttere og her er der syv starter og blandt dem to danske: Cathrine Dufour/Atterupgaards Cassidy og Carina Nevermann Torup/Blue Boy.

Herefter følger World Dressage Masters CDI5' med 21 ryttere, og den først er dansk, Bo Høstrup og Cajo. Lisbeth Seierskilde og Jonstrupgårdens Raneur har starttid 13,17, mens Nathalie zu Sayn-Wittgenstein starter Digby kl. 13,35.

På dressurstadion slutter dagen med kvalifikationen til 7-års championatet med 25 startende og blandt dem danske ryttere: Carina Krüth/Heilines Hot mix, Bettna Laisbo/Ropox, Michæl Grønne/Hoballes Deeba og Carina Nevermann Torup/Sirikit.

På springbanen samler interessen sig i dag om Furusiyya Nations Cup, der ikke har dansk deltagelse, og om 5-års finalen i Folksam Scandinavian Open med to danske ekvipager og en dansk hest til start: Først ude er Alexander Zettermann på den dansopdrættede hoppe Holsteins Matina, Anica Kristoffersen/Play Girl og Kirstin Skjoldshøj og Pegasus følger efter, det specielle ved disse tre heste er også, at de alle er efter avlshingsten Party Dance. Klassen start kl. 12.15.

 

Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen