RAPPORT FRA DR LYDIA TONG MA Vet.MB Veterinary patolog NSW Department of Primary Industries
Store dyr som heste bliver almindeligvis betegnet som et dyr med "tyk hud" - og tyk hud er forbundet med stoicisme og ufølsomhed. Men er denne antagelse retfærdig for hestene? Har nogen faktisk nogensinde kigget på dette videnskabeligt?
Selv om der er nogle oplysninger derude om hestehudens tykkelse, er det vores antagelse, at ingen nogensinde specifikt har undersøgt smertefølsomheden i fibrene i hestens hud.
Lydia Tong besluttede at undersøge, om hestehudens tykkelse og nerver virkelig var så anderledes fra menneskers.
For at gøre dette, tog hun et stykke hud fra hestens flankeområde (det område, hvor hesten som oftest bliver ramt af pisken), samt et stykke hud fra tilsvarende areal på et menneske. Ved brug af både rutinemæssige og særlige teknikker, var hun i stand til at se på både strukturen i huden, men også den præcise placering og mængden af nervevæv.
Ingen har nogensinde brugt denne teknik i hestehud før, de har heller ikke undersøgt den specifikt i forhold til menneskehud på denne måde.
Hun kiggede på huden for at besvare to spørgsmål-
1. Hvad var forskellen i tykkelsen af hest og menneskehud?
2. Hvor mange nerver har hesten i sin hud i forhold til mennesker.
Undersøgelse af hest og menneskehud under mikroskopet afslørede et par overraskende ting:
1. Hestehud var tykkere, men med mindre end 1 mm! Og det var først og fremmest bare det dybe kollagenvæv (som sidder under de overfladiske smerte følefibre). Se figur 1.
2. Hestens epidermis (det meget øverste lag af huden, hvor nervecellerne for smerter er fundet) var faktisk tyndere end den humane epidermis. Dette betyder, at hesten har færre hudceller liggende mellem kilden til smerte (f.eks en pisk), og dets følsomme nerveender. På nogle måder kan du derfor argumentere for, at når det kommer til smerte, er hestens hud tyndere. Se Figur 2
3. Endelig – findes der en særlig farve plet, kun denne kan farve nerveenderne og hermed afsløre, at hesten synes at have betydeligt flere nerveender i sin hud end den menneskelige hud, herunder nerver i epidermis (overfladiske celler), hvor smertesensation primært forekommer. Se Figur 3. ?
Vi blev overrasket disse enkle fund.
Denne lille pilotundersøgelse viser, at hesten hud virkelig ikke har alle den formodede "polstring" mod smerte, som vi ofte antager større dyr har. Og endnu mere afslørende end det, huden på kroppen - hvor vi bruger pisken mest på vores heste - kan have endnu mere følelse end vores.
For virkelig at komme til bunds i præcis, hvordan mennesker og hestehud er forskellig i tykkelse og følelse, skal vi se på hud fra flere mennesker og heste. Derfor vil Tong udvide dette arbejde til et forskningsprojekt i fuld størrelse . Hun tror, at den bedste måde at træffe en beslutning om brug af pisk på heste er ved at etablere de faktiske forhold gennem videnskab. Får vi ved hjælp af smerte hesten til f.eks. at løbe hurtigere? Baseret på disse undersøgelser, virker det lige nu sådan.
I 2002 bragte Ridehesten en artikel lavet i samarbejde med Hasse Hoffmann, og hans betragtninger om brug af pisk som et hjælpemiddel. Man kan også læse om emnet i hans bog: Dressur med hjerte og forstand.
Kilde: abc.net.au
Når spørgsmålet falder på brugen af pisk, vækker det store følelser hos mange. Men hvorfor bruger vi egentlig pisk, og hvordan bruger rytterne den? Er det i tråd med den måde hesten lærer på? Det spørgsmål har to forskere fra England set nærmere på
Under Agri Nordic-Baltic Championships blev ponydressurlandstræner Jette Nevermann Torup bortvist for misbrug af pisk. I dag har rideforbundet truffet en afgørelse i sagen
Pisken er en ekstra hjælp, så hesten bedre forstår rytterens signal – den skal ikke bruges som redskab til straf
Kemikalier som blandt andet pesticider og plast kan spille en rolle i forhold til udvikling af EMS hos heste, sådan lyder konklusionen fra ny amerikansk forskning
Forskere har fundet ud af, at heste to gange i verdenshistorien ganske enkelt er skrumpet i størrelse som følge af global opvarmning
Et forskerteam i Sydney, Australien er kommet frem til at et for stramt næsebånd på hesten kan medføre psykologisk stress hos den enkelte hest
Sable Island ved Canadas østkyst er hjem for ca. 500 heste, som ikke har kontakt til mennesker
Hvordan kan det være at moderne heste ikke har tæer, men kun en enkelt hov, i modsætning til deres tidligere forfædre som havde flere tæer? Det spørgsmål har ofte været debatteret hos forskere
Ridehjelme virker ikke stærke nok til at beskytte mod hovedskader hos voksne, når hjelmen bliver mast fra siden, som det kan ske hvis hesten falder ovenpå rytteren - det har forsker Thomas O'Connor og hans kollegaer lavet undersøgelser på
Kolik er hyppigt forekommende og en af de hyppigste årsager til at heste dør – og derfor er det godt, at forskere som Tina Holberg Pihl, der forsker i sygdommen
Har du en nyhed eller en god historie?
Webredaktør og nyhedsvagt
Thomas Bach Jensen
20 33 86 83
tbj@wiegaarden.dk
18-årige Sara Astrup blev i midten af juni sparket af en hest, og da hun så nyheden hvori pararytter Camilla Christiansen opfordrede folk til at tænke ekstra over sikkerheden, besluttede hun, at også hun ville dele sin historie med vores læsere – og selvom det kunne være gået meget værre for Sara, var det alvorlige kvæstelser den unge rytter pådrog sig
Fjordhesten Laustfin Skellerød og rytter Anne-Katrine Hjorthøj er ikke bange for at skille sig ud. De deltager til Baltic Cup hos CapaCity, som den første fjordhest nogensinde og bærer den gule fane højt
Fra 2022 indføres der et forbud mod at dyrke visse engarealer, og det kan betyde, at der fremover kan være større chance for, at marken, og dermed høet, indeholder giftige planter, da disse ikke kan fjernes kemisk. Brandbægere er en af de planter, som er et stort problem på de danske græsningsarealer, og planteavler Ann Louise Worsøe Jørgensen understreger, at det er vigtigt at gøre en indsats for at bekæmpe planten
Mange har sikkert stødt på militaryhesten Lasse, som med Niels Goldschmidt i sadlen har vundet Hubertusjagten to gange og desuden været deltager ved DM hele ti gange. I går måtte 16-årige Lasse desværre aflives
Den 21-årige nordsjællandske springrytter, Benedikte Rie Truelsen, har valgt at ride på fuldtid, da hun gerne vil bruge sin tid på det hun brænder for og elsker at arbejde med
Er du aktiv indenfor ridesporten? Opfatter du dig selv som åben for nye idéer? Så er dressur måske lige dig. Trives du med at være i rampelyset? Så skal du måske deltage i flere ridestævner. Farer du let op og bliver gal? Tag det helt roligt, du bliver mere afklaret med årene. Et studie afslører en sammenhæng mellem personlighedstræk og forskellige typer af ryttere inden for ridesporten
Dansk Varmblods region 6 inviterede i dag til deres årlige følskue i Ikast, hvor både spring - og dressurfølene viste høj kvalitet. Norske Madeleine Scarlett købte DV-føllet Santino B bare tre dage gammel via billeder på Facebook og det skulle vise sig at være et godt køb, da han i dag blev dagens dressurbetonede hingsteføl
Den danske paradressurrytter Camilla Christensen blev i går sparket ned af en hest ude på folden. Hun opfordrer nu alle til at tage sikkerheden omkring hesten alvorligt, for der kan altid ske noget uforudsigeligt
Det er netop offentliggjort at verdensmesterskaberne for 5-, 6- & 7-års heste der hvert år afholdes på Zangersheide, er aflyst som følge af corona situationen
Tirsdag aften fratrådte hannoveranerforbundets formand Hans-Henning von der Decken sin hidtidige formandspost. Afskedigelsen af Von der Decken har direkte relation til reklamationsagen om hingste Dario
