Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

Græssyge, også kendt som "equine grass sickness" eller "equine dysautonomia", er en alvorlig neurologisk sygdom, der primært rammer heste, som går på græs. Sygdommen er sjælden, men frygtet – og med god grund, for selvom den blev opdaget for over 100 år siden, arbejder man stadig på at afdække den præcise årsag, og behandlingsmulighederne er yderst begrænsede.

Hvem og hvornår?
Græssyge forekommer hyppigst blandt unge heste i alderen 2-7 år, men den kan ramme i alle aldre. Det typiske sygdomsbillede opstår i perioder med hurtig græsvækst, oftest i forårs- og forsommermånederne, især i april til juni, men også en mindre stigning i efteråret ses. Der synes at være en sammenhæng mellem visse vejrforhold – såsom kolde, tørre perioder eller frost efterfulgt af tø – og en øget risiko for sygdomsudbrud.

Sygdommen er primært kendt i Storbritannien og dele af Nordeuropa, herunder Danmark, og den optræder næsten udelukkende hos heste, der har adgang til græs. Det er særligt problematisk, fordi hestene ofte ser ud til at være sunde og raske, indtil sygdommen pludselig bryder ud.

Hvad er græssyge?
Græssyge påvirker det autonome nervesystem, som blandt andet styrer tarmfunktionen. De nerveceller, der kontrollerer bevægelser i tarmene og andre ubevidste kropsfunktioner, nedbrydes, hvilket fører til alvorlige problemer med fordøjelsen. Man skelner mellem tre former af sygdommen: akut, subakut og kronisk.

I den akutte form ses pludselige og alvorlige symptomer som kolik, svær forstoppelse, synkebesvær og kraftig spytproduktion. Hesten bliver hurtigt svækket, og tilstanden forværres oftest så hastigt, at aflivning er den eneste dyrevelfærdsmæssige løsning inden for 24-48 timer.

Den subakutte form udvikler sig over nogle få dage, men prognosen er fortsat meget dårlig. Ved den kroniske form udvikles symptomerne langsommere, ofte over flere uger. Hestene taber sig gradvist, har svært ved at synke, står trægt og får ofte lange, tørre gødninger. Til trods for den alvorlige tilstand har heste med den kroniske form en vis chance for overlevelse – op mod 50-70 %, hvis de får intensiv pleje og støtte.

Årsag og forskning
I mange år har forskere forsøgt at finde en forklaring på græssyge. Tidligere mistænkte man bakterien Clostridium botulinum, men denne teori har ikke kunnet bekræftes entydigt. Nyere forskning har dog gjort store fremskridt. I 2023 blev der identificeret en neurotoksin-lignende komponent, kaldet phospholipase A2, som produceres af visse mikroorganismer – muligvis svampe eller bakterier – i græsmiljøet. Denne toksin ligner nogle af de stoffer, der findes i slangegift, og kan være med til at forklare sygdommens effekt på nervecellerne.

Der er desuden oprettet biobanker i Storbritannien, hvor både miljøprøver og væv fra ramte heste indsamles med henblik på videre forskning. Trods flere vaccineforsøg er der endnu ingen effektiv forebyggende behandling.

Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

Diagnose og behandling
Græssyge diagnosticeres ud fra hestens symptomer og sygdomshistorik. En sikker diagnose kræver vævsprøver fra tarmens nervesystem, hvilket kun kan foretages under fuld bedøvelse eller efter hestens død. Nogle dyrlæger anvender en simpel test, hvor man drypper lægemidlet phenylephrin i det hængende øjenlåg – hvis øjenlåget løfter sig, tyder det på nerveskade forbundet med græssyge.

Akutte og subakutte tilfælde har en dårlig prognose, og aflivning anbefales næsten altid for at skåne hesten for yderligere lidelse. Den kroniske form kræver omfattende pleje; hyppige, små måltider med letfordøjeligt foder, tæt overvågning og tålmodighed. Plejeheste skal ofte håndfodres, støttes fysisk og føle sig trygge – også psykisk.

Forebyggelse – hvad kan man gøre?
Selvom man ikke med sikkerhed kender årsagen, kan man tage nogle forholdsregler:

• Undgå at sætte heste på græsmarker, hvor der tidligere har været tilfælde af græssyge.
• Vær varsom med markarbejde såsom harvning eller gødskning i de kritiske måneder, da det kan frigøre toksiner fra jorden.
• Tilbyd grovfoder også under græsning, så hesten ikke overgræsser.
• Undgå hurtige foderskift og stressende ændringer i rutiner.
• Overvej blandingsgræsning med kvæg eller får, som i visse undersøgelser har vist at reducere risikoen.
• Hold særligt udsatte heste indenfor i højrisikoperioder – især unge heste i forårsmånederne.

Et skridt nærmere forståelsen
Græssyge er en tragisk og kompliceret sygdom, som fortsat er genstand for intensiv forskning. De seneste års fremskridt – især opdagelsen af et mulig toksin – har givet nyt håb for bedre forståelse og måske fremtidig behandling. Indtil da må hesteejere og dyrlæger arbejde sammen om at reducere risici og handle hurtigt, hvis sygdommen opstår.

Kilder: "Grass Sickness" Horse & Hound, "Grass Sickness – A Veterinary Emergency Needing Immediate Action" Horse & Hound og Græssyge, dyrlagevagten.dk