International debutsejr til Dufour

11-07-2014 10:25

Den dobbelte europamester for ungryttere Cathrine Dufour og Atterupgaards Caddidy sejrede i deres internationale debut i Intermediaire II i Falsterbo

Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy e. Caprimond fra Stutteri Atterupgaard sejrede i deres internationale Intermediaire II debut med et særdeles flot program vurderet til 71,7% af dommerne. Caddidys gode grunduddannelse var tydelig i mange flotte overgange, i sidebevægelserne i changementer og hestens gode grundgangarter udløste bl.a. et 9-tal i fri skridt. Snorlige changementsserier indbragte høje katakterer, og både passage og piaffe er på plads, men blev vist med lidt mindre power, så overgangene ind og ud af piaffen blev vist smidigt og let. Så gav Dufour gas i passagen på den sidste midterlinje, men det kostede en lille fejl. Både træner Rune Willum og Cathrine var meget tilfredse med dagens præstation. 

- I går var han helt oppe at køre i træningen, men i dag var han meget bedre og koncentreret, fortæller Cathrine. På søndag er det første gang hun skal ride U25 Grand Prix, og det ser hun frem til. 

Carina Nevermann Torup leverede et stort set fejlfrit program på Blue Boy, men desværre scorer han ikke højt i sine piaffer, og overgange, og det kostede en topplacering. De sluttede på femtepladsen med 65,4%

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen