Johan Iversen 70 år i dag

06-02-2008 09:21

Maja Golles

Sidste år skrev den dengang 69-årige Johan Iversen sportshistorie, da han vandt DM i militaryridning. I dag fylder han rundt og forbereder endnu et travlt år.

Det hænder, at han tager en tur på kondicyklen, men ellers tænker han ikke så meget på træning. Det daglige arbejde med at holde hus og elleve heste er nok til at holde kroppen i form. Johan Iversen fylder 70 år i dag, onsdag den 6. februar. Han nyder sin pensionisttilværelse blandt hestene hjemme på gården i Bulte ved Bøgesø. Men nu er det slut med at hvile på laurbærrene for Johan Iversen og den 13-årige vallak, Ocean. Sammen vandt de det danske mesterskab i military i sommer, og nu gælder det forberedelserne til at forsvare DM-titlen fra 2007. Hesten er årsag til, at den garvede militaryrytter gjorde et fremragende comeback sidste år. Johan Iversen har vundet DM-titler i 1982 og 1985. Ved VM i Sverige i 1990 mistede han sin hest, da den sprængte en kranspulsåre under et løb. Det tager tid at avle en god hest, så derfor var forløsningens stor, da Ocean og Johan Iversen fik krans og medalje. Kilde: Sjællandske

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen