John Whitakers Argento pensioneres

18-01-2020 11:06

Annika Knudsen Lorentsen

Den 18-årige hingst Argento pensioneres efter en flot springkarriere, det meddeler John Whitaker, som har haft stor glæde af hingsten

Copyright Ridehesten.com
Ekvipagen ved JBK i 2012. Foto: Ridehesten.com/Maria Schact
Nyheden fortsætter efter annoncen

I en alder af 18 år pensioneres tophingsten Argento e. Arko III/Gasper. Det har John Whitaker meddelt. Hingsten har allerede flere lovende afkom på vej i sporten, og nu skal hingsten fokusere udelukkende på sin avlskarriere. 

Igennem en lang årrække har hingsten succesfuldt dannet par med John Whitaker, og sammen har de vundet mange Grand Prix-klasser rundt i verden. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Efter Argentos brokoperation, som han er helt ovenpå, følte jeg at det er det rette tidspunkt at pensionere ham og lade ham fokusere udelukkende på hans avlskarriere. Han er glad og rask, og bliver stadig redet hver dag, forklarer John Whitaker til World of Showjumping og fortsætter:

– Vi har haft ham siden han var 4 år, og han har holdt mig i toppen af sporten de sidste år. Han har været den hest jeg har vundet flest penge med, virkelig en fantastisk hest for mig, som altid har givet sig 110 %. Nogle af de bedste minder med ham var da vi vandt St. Tropez Grand Prix og da vi vandt Longines Masters i Hong Kong, hvor han har startet tre gange, og vundet to førstepladser og en anden. Argento har avlet nogle meget lovende og højkvalitets ungheste. Min søn Robert rider en 7 års sort hingst ved navn Vermento, som man bør holde øje med i år. 

Se alle hingsten FEI-resultater her. 

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen