Jubel i den danske UVM-lejr

29-07-2016 20:49

I morges havde Danmark endnu ingen UVM-finalister, men fredagens resultat for danskerne i Ermelo er en 5-års finalist, tre 6-års finalister og tre 7-års finalister. Både Fiontini og Sezuan vandt i dag!

Syv danske finalister er det foreløbige resultat efter finalekvalifikationerne og den første trøstefinale. Efter morgendagens trøstefinaler for 6- og 7-års heste, ved vi, om der kommer endnu to danske heste i finalerne.

De danske resultater i dag lød på en 1., en 10. og en 12. plads i 7-års finalekvalifikationen og en 1., en 9. og en 11. plads i 6-års finalekvalifikationen, hvor de 12 bedste går direkte i finalen. Derforuden en 2. plads i 5-års trøstefinalen, hvor de tre bedste går videre. Her blev de øvrige danskere nr. 4, 8 og 14.

Videre til finalerne i weekenden for Danmark er i vilkårlig rækkefølge:

  • 7-årige Gørklintgaards Quantico og Nanna Skodborg Merrald
  • 7-årige Slæbækgård’s Santino og Michael Søgaard
  • 7-årige Sezuan og Dorothee Schneider 
  • 5-årige Heiline's Danciera og Carina Cassøe Krüth
  • 6-årige Kipling og Anne Troensegaard
  • 6-årige Wilson Stensvang og Sanne Henningsen
  • 6-årige Fiontini og Severo Jurado Lopez 

De syv finaleplaser i dag har skabt jubel i den danske lejr.

Se stævnets resultater HER.

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen