Jubilæumsreception for Susanne Baarup Christensen

28-09-2018 07:47

1. november er det 25 år siden, at Susanne Baarup Christensen startede med at arbejde i Dansk Ride Forbund, og det bliver fejret med en reception ved World Cup Herning lørdag den 20. oktober

Copyright Ridehesten.com
Susanne Baarup under OL i Rio

Ved siden af arbejdet som sportskoordinator i Dansk Ride Forbund er Susanne international 5* dressurdommer med bl.a. OL, EM og World cup-finale på CV’et. Receptionen foregår i foyeren ved indgang 5 i Jyske Bank Boxen lørdag den 20. oktober kl. 16.00 – 17.30.

Fra frivillig til koordinator
Susanne startede som frivillig i forbundet på posten som formand for ponyudvalget og medlem af hovedbestyrelsen. Men for 25 år siden blev de poster afløst af en ansættelse som sportskoordinator, hvor Susanne har arbejdet med alle discipliner og gennem mange år været elitekoordinator.

Dressurdommer i 40 år
Susanne er selv aktiv dressurrytter, og hun startede som national dressurdommer i 1977. I 2000 blev hun udnævnt til international dommer, og herfra er det bare gået opad – Susanne har bl.a. dømt OL, EM, World Cup-finale og et hav af World Cup-kvalifikationer, internationale ungdomsmesterskaber og været President for Ground Jury ved verdensmesterskaberne for ungheste.

/DRF

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen