Kæmpe erstatning fra rideskole

27-01-2009 18:17

Grethe Næsby

I juni 2006 blev Pia Clemmesen gravid og fik en fyreseddel tre måneder senere, officielt fordi hun leverede en utilfredsstillende arbejdsindsats. Nu har hun fået tildelt 332.000 kr. i erstatning.

Glostrup Kommune og Parcelgårdens Rideskole har tilsammen betalt 332.000 kroner til Pia Clemmesen, som ifølge rettens afgørelse fik en uretmæssig fyreseddel under sin graviditet. Pia Clemmesen blev ansat i maj 2001 på Parcelgårdens Rideskole via en støtteordning med kommunen. Senere kom hun i fleksjob på rideskolen, hvor hun blandt andet gjorde heste klar til handicapridning og hjalp en blind elev med at ride. Efter at hun i juni 2006 blev gravid fik hun 3 måneder senere en fyreseddel. Hendes knap fem et halvt års ansættelse på rideskolen havde på intet tidspunkt udløst officielle påtaler eller advarsler fra arbejdsgiveren, men alligevel blev hun fyret pga. utilfredsstillende arbejdsindsats. Hos Parcelgårdens Rideskole er man ikke tilfreds med udfaldet af sagen: - Vi synes ikke, at afgørelsen er rigtig. Vi gjorde hende en tjeneste ved at ansætte hende, selvom hun ikke kunne ret meget. Men vi har været for uerfarne i det her, og vi bøjer os for afgørelsen, udtaler Torben Hansen, som er tidligere leder af Parcelgårdens Rideskole, til Nyhedsbrevet 3F. Kilde: TV2

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen